Annonce
Give

Give i vækst: Så kom dagen for det første spadestik til det nye idrætscenter

Nu har vi siddet klar længe nok i startblokken. Mandag den 7. september klokken 16.00 kan blandt andet Jørgen Lundsgaard, GUR, Martin Schmidt, centerleder, og Michael Egsgaard, formand GISK, invitere til 1. spadetik på 1. etape af det nye samlede idrætscenter i Give. Foto: Jim Hoff
Efter mange års debat, mødeafholdelse, borgermøder, planlægningsmøder og budgetseminarer er det endelig kommet så vidt: Mandag den 7. september tages der hul på 1. etape af det nye idrætscenter i Give.

Give: Noter jer lige datoen mandag den 7. september. En historisk dag, hvor flere års debat, infomøder, borgermøder, planlægningsmøder osv. udmønter sig i noget så håndgribeligt og jordnært som et længe ventet 1. spadestik.

Rent faktuelt foretages det historiske spadestik klokken 16.00 på fodboldbanen ved Søndermarkshallen i Give, og når denne symbolske manuelle handling er overstået, går mægtige mænd i endnu mægtigere maskiner i gang med at grave ud til den kunstgræsbane, der overordnet set udgør 1. etape af byggeriet af det nye samlede idrætscenter i Give, der er et resultat af det årelange arbejde med ”Visionsplanen for et samlet idrætscenter i Give”.

En visionsplan, der har 10 af områdets foreninger med på holdet: Give Fremad Fodbold, Give Badmintonklub, HK Give Fremad, Give GIF, Give Tennis Klub, Give Egnens Rytterforening, Ullerup Skytteforening,  Give Atletklub,  KFUM Håndbold og Give Cykelklub

Annonce

- Nu er vi nået så langt, at visionen omkring et samlet idrætscenter i Give, er rykket et skridt nærmere. 1. etape starter i næste uge med anlæg af kunstgræsbanen ved Søndermarkshallen. med 1. spadestik. Der bliver jo nok et par taler, og derudover har vi også en overraskelse, fortæller Jørgen Lundsgaard fra Styregruppen for det samlede idrætscenter.

Det er Foreningen Give Kunstgræs, der består af Anders Kristensen, Jesper Uth, Lars Mollerup, Martin Schmidt og Michael Egsgaard, der inviterer til spadestik sammen med styregruppen for det samlede idrætscenter, der udover Jørgen Lundsgaard består af Michael Egsgaard, Martin Schmidt, Keld Jensen og René G. Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Glæd dig: Nu kan du alligevel se EM på storskærm i en af Vejles parker

Annonce