Annonce
Kultur

Give Open Air bliver indstillet til kulturpris

Give Open Air er oprindeligt Henrik Henriksen og John Juhls fortjeneste. Men det har aldrig kunnet lade sig gøre uden de mange frivillige fra byens foreninger. Nu er det foreninger, der står for arrangementet med de to bagmænd på sidelinjen. Foto: Jim Hoff
De er visionære, de er initiativrige og de er vedholdende. De må de mange ildsjæle bag være oplagte som modtagere af Vejle Kommunes kulturpris, lyder det om "bagmændene" til landets største "endags familiehavefest".

Give: Folkene bag den store årlige sommerkoncert i byen er blevet indstillet til Vejle Kommunes kulturpris.

Kommunens kulturforvaltning har netop åbnet for indstilling af kandidater og det har Mette Strandgård Laursen, Nytorvs Bageri benyttet sig af. Hun har sat sig til tasterne for at indstille Give Open Air til kulturprisen, for hun synes Give Open Air fuldt ud lever op til de kriterier, der stilles til prismodtageren.

- Jeg synes foreningen Give Open Air fortjener Kulturprisen 2020 i Vejle Kommune. I en by af Gives størrelse er det ekstra vigtigt, at vi har nogle lidt større kulturelle arrangementer, som byen kan samles om, og som vi kan gå og se frem til, siger Mette Strandgård Laursen.

Hun har været ret vild med Give Open Air, siden den første gang blev afviklet på Dyrskuepladsen i 2005.

- Det var stort tænkt og det blev et fantastisk arrangement, der blev sat i værk som en slags erstatning, eller videreudvikling, af byens gamle anlægsfester, siger Mette Strandgård Laursen.

Annonce
Give Open Air er blevet en stor del af Give bys identitet, og er med til at skabe en positiv opmærksomhed om en lille stationsby i Danmarks femte største kommune.

Mette Strandgård Laursen

Sammenhold

Men Give Open Air har ifølge Mette Strandgård Laursen et videre sigte end de tidligere Anlægsfester. Deres primære formål var at samle byen.

- En festival som Give Open Air skal samle både byen, de omkringliggende byer og gerne masser af folk udefra til et brag af en fest, det synes jeg faktisk, den har gjort med succes, selv om det økonomiske resultat har vekslet noget, lyder det en af Give Open Airs ambassadører.

Festivalen blev de første mange år afviklet på den gamle dyrskueplads ved genbrugspladsen. I 2016 blev Give Open Air flyttet fra Dyrskuepladsen til Gullestrups Have ved byens kulturhus i centrum. Så nu har Give Danmarks største "endags familiehavefest" placeret lige midt i centrum.

- De to initiativtagere Henrik Henriksen og John Juhl, som startede foreningen Give Open Air, har i den grad skabt en forening, der har gjort en særlig indsats, for hele byen. Give Open Air har kæmpe betydning for en lille by som Give. Det er vigtigt, at vi har nogle ildsjæle, der er med til at sørge for, at vi har noget at samles om, og det er fantastisk, at opleve folks engagement i byens hyggelige familiehavefest, lyder det fra Mette Strandgård Laursen.

Hele egnen er med

Hun hæfter sig også ved, at selv om det er en endagsfest, så er det noget der optager folk i lang tid både før og efter.

- I månederne op til festivalen går snakken på, om der er nogen, der ved, om der er solgt mange billetter. I dagene op til festivalen, bliver diverse vejrudsigter grundig tjekket, og i tiden efter, går vi alle og venter spændt på, om festivalen har givet overskud, så der kan blive delt penge ud til foreningerne, og vi kan sikre os endnu et år med Give Open Air, siger Mette Strandgård Laursen.

At Give Open Air har lokalopbakning kan også ses af, at byens og egnens erhvervsliv støtter med forskellige sponsorater og ikke mindst underskudsgarantier. Og egnens forskellige foreninger stiller med hjælpere til festivalen. Dermed er det en festival, der samler unge, gamle, tykke og tynde til en stor glad familiehavefest. Og når der har været overskud, er det blevet fordelt mellem de lokale foreninger, til stor gavn for byens børn og unge.

Rent vejrmæssigt har der dog ikke været særlig meget medvind. Af en eller anden grund, falder regnen ofte lige præcis på festivaldagen, og det er dyrt for en festival af Give Open Airs størrelse. Det koster gæster, og de gæster der kommer, køber ikke så meget i boderne.

- Jeg synes foreningen Give Open Air fortjener Kulturprisen 2020 i Vejle Kommune. I en by af Gives størrelse, er det ekstra vigtigt, at vi har nogle lidt større kulturelle arrangementer, som byen kan samles om, og gå og se frem til, siger Mette Strandgård Laursen.

Vejrmæssigt har Give Open Air haft megen modgang. I 2018 faldt sommerens eneste regn netop på festivaldagen. Foto: Jim Hoff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Længe ventet rapport er landet: Motorvej øst om Billund giver bedst aflastning for E45

Annonce