x
Annonce
Sport

Gives danske mestre med to nye spillere

- Vi er lige så stærke som sidste år, siger Gives danske mestre i holdtennis. Foto: Dansk Tennisforbund.
De danske mestre forsvarer titlen og bliver skuffede, hvis de ikke kommer i slutspillet med de fire bedste på KB's anlæg til august.

Give: De danske mestre i holdtennis fra Give har alle planer klar til sæsonen.

- Vi går efter at forsvare det danske mesterskab, og vi bliver skuffede, hvis vi ikke kommer i slutspillet, der spilles på KB's anlæg i København 22. august, siger sportschef Lars Baes.

Andreas Bjerrehus har forladt Give og skifter til Aarhus 1900.

Til gengæld har Give to nye spillere.

- Der er tale om Morten Garbers fra Odense og Leo Kim Schörner fra Hamburg, siger Lars Baes. Morten Garbers var en af af europas bedste spillere som junior. Han er blevet 37 år, men har stadig niveau til at spille i ligaen. Som junior slog han Richard Gasquet og Gilles Simon, men han har truffet nogle valg, der ikke har været så heldige. Senest har han spillet i Tyskland mod bl.a. den tidligere Wimbledon-vinder Michael Stich, siger sportchefen.

Leo Kim Schörner er en tysk topspiller på samme niveau som sin nære ven Florian Barth, der har anbefalet ham.

- Rasmus Michelsen og Niels Korsgaard har været skadet i vintersæsonen, og de nye spillere har samme niveau som de to, siger Lars Baes.

De tre tyskere Frederik Press, Florian Barth og Marco Kichner er med igen.

Anders Grinderslev, der var en afgørende spiller, da Give blev dansk mester, får selskab af Niels Korsgaard, Rasmus Michelsen og Morten Garbers, og Give skriver også Andreas Hovesen og Lars Baes på holdkortet til sæsonen.

Lars Baes er gardering i tilfælde af skader. Han er jysk mester i single i klassen over 40 år.

Give starter med standerhejsning 19. april, og det er gjort endnu mere festligt med "landskampe" mellem danske og tyske spillere fra truppen.

Klubbens ledere samles i små grupper for at forbedre forholdene for tilskuerne.

- Vi har samme styrke som sidste år, og jeg forventer hård kamp om de fire pladser blandt Give, Lyngby, Gentofte, KB og HIK, siger Lars Baes.

Give Tennisklubs to hårdeste konkurrenter har klubben ingen indflydelse på, regnvejr og coronavirus. Alle andre konkurrenter har de større chancer mod.

Gives kampe

Turneringsprogrammet er netop blevet offentliggjort:

16. maj: Hjemme mod ATK, Arbejdernes Tennisklub fra København.

23. maj: Udekamp mod HIK.

30. maj: Udekamp mod KB.

13. juni: Hjemmekamp mod Lyngby.

8. august: Hjemmekamp mod Hørsholm/Rungsted.

12. august: Udekamp mod Aarhus 1900.

15. august: Udekamp mod Gentofte.

22. august: Finalestævne på KB's anlæg på Peter Bangsvej.

Frederik Press er Gives første single, og han er klar igen til den kommende sæson.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Annonce