Annonce
Sport

Gives to deltagere tørner sammen i tv-turnering

Holger Rune giver odds 2,75 som vinder af tv-turneringen i Give torsdag og fredag, Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Eurosport sender semifinaler og finale i "B&O Invitational" på fredag fra Give Tennisklub.

Give: Rasmus Michelsen og Anders Grinderslev fra Gives danske mesterhold tørner sammen i den indledende pulje i tennisturneringen "B&O Invational", og deres møde finder sted på Øster Bordings tennisanlæg i Silkeborg.

De to Give-spillere trak Holger Rune fra HIK og Johannes Ingildsen fra KB i den indledende pulje ved tirsdagens lodtrækning.

Hjemme i Give spiller Frederik Løchte og Martin Pedersen åbningskamp torsdag kl. 12, og derefter mødes de to andre i puljen Søren Hess fra KB og Davis Cup-spilleren Christian Sigsgaard fra Gentofte.

- Holger Rune er favorit i puljen i Silkeborg, og Anders Grinderslev og Johannes Ingildsen skal formentlig skal om den anden plads, men Rasmus Michelsen har fået en pulje, hvor han sagtens kan overraske, siger sportschef og turneringsleder Lars Baes.

- Frederik Løchte og Christian Sigsgaard er knebne favoritter i den anden pulje, men den er så stærk og jævnbyrdig, at alt kan ske, siger han.

Danmarks Radio kommer for at følge Frederik Løchte, og Eurosport kommer for at sende fredagens semifinaler og finale direkte fra kl. 11.00.

- Det er den første sportsbegivenhed i Danmark efter corona'en, så der har vist sig stor interesse fra medierne, siger Lars Baes.

Torsdagens indledende kampe i Silkeborg og Give streames af EuroSport, og fredag sendes kampene på Eurosport 2.

- Holger Rune har fået en drømmelodtrækning, selv om han nok hellere ville spille i Give, når han nu træner på Gives bane på Skovbakken 34 i Give onsdag eftermiddag, siger Lars Baes.

Der er ikke adgang for tilskuere på grund af corona'en.

Der kan spilles på Oddset med følgende odds:

Holger Rune 2,75, Christian Sigsgaard 5, Frederik Løchte 6, Søren Hess 6, Johannes Ingildsen 10, Anders Grinderslev 10, Martin Pedersen 13 og Rasmus Michelsen 40.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce