Annonce
Sport

Givskov: Jeg havde ikke regnet med at vinde

Morten Givskov i vanskeligheder mod sin tyske modstander. Foto: Dorte Adelfred.
Landstræneren var tilfreds med alle sine ni landsholdsboksere i 7-2 sejren over Tyskland - han havde været tilfreds med 5-4.

Vejle: - Jeg havde ikke regnet med at vinde. Det havde været helt i orden, hvis tyskeren havde fået sejren, sagde Horsens-bokseren Morten Givskov nøgternt efter sin 3-2 sejr over Tysklands næstbedste supersværvægter Collin Bissenberger.

- Han var meget akavet og ødelagde min boksning. Han var svær at komme ind på. Der er mange ting, jeg skal hjem og gøre bedre, sagde den danske og norske mester.

Han boksede en udmærket, men tre af de fire danske dommere havde misforstået deres opgave og gav danskeren sejren.

Morten Givskov har fået en god start på sæsonen, og nu starter forberedelserne til de danske mesterskaber i Jyllinge.

BK Vitus har dog besluttet, at Morten Givskov ikke skal med til Hancock Box Cup, hvilket han ellers var klar til.

Nikki Møller Nielsen tabte til den tyske mester Kevin Moakye.

- Han var hurtig og svær at følge med. Han ramte mig nogle gange, men jeg var ikke rystet, og jeg synes ikke, han slog særlig hårdt. Jeg synes, jeg var godt med i kampen, sagde Nikki Møller Nielsen.

Patrick Lika var oppe mod en erfaren sværvægter i Amar Abduljabar, der er af armensk afstamning.

- Jeg kunne godt mærke, at han havde bokset 105 kampe. Han havde mere end 80 kampe mere end mig. Giv mig 100 kampe. Så bliver han ikke noget problem for mig. Jeg var rystet en enkelt gang, men for mig var kampen en stor oplevelse. Der er ingen tvivl om, at han er den bedste, jeg har mødt til dato, og det var en kamp, jeg lærer meget af. Han har været med til VM og EM. Hvis jeg skal møde af hans kaliber, skal jeg i bedre kondition. Nu går jeg efter det danske mesterskab, sagde Patrick Lika.

De to landsholdsboksere fra BK Wedala skal med til Hancock Box Cup i næste weekend.

Annonce

Tilfreds landstræner

Landstræner Thomas Kyø:

- Jeg var meget tilfreds. På forhånd havde jeg meldt ud, at jeg var tilfreds med 5-4 til en af siderne. Jeg synes, alle boksere ydede en god indsats og viste en god indstilling. De viste et fint niveau, og det var fantastisk at have 1000 tilskuere til en landskamp i Vejle. Der var flere tilskuere end til de jyske mesterskaber.

- Jeg flytter til Vejle 15, november, og det samme gør Frederik Lundgaard. Vejle har fået et kraftcenter, og det er nytænkning for dansk boksning. Det betyder, at bokserne altid vil kunne træne med folk, der passer til dem i styrke. Det giver træningen et højere niveau. Jeg kommer ikke til at deltage i klubarbejdet. Det vil være konkurrenceforvridende over for andre klubber. Jeg koncentrerer mig om landsholdsbokserne, sagde Thomas Kyø.

BK Wedalas formand Leif Lund var meget tilfreds med landskampen.

- Det var et vellykket arrangement med mange tilskuere, og nu går vi gang med at forberede næste landskamp. Det er Thomas Kyø, der afgør, hvornår han føler sig klar. Vi skal nok være klar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Fra ondt til værre: Gammelhavn vil være lukket i månedsvis, forudser Trefor-direktør

Annonce