Annonce
Give

Givskud overskrider fortsat de tre lukke-grænser: Fem nabosogne er også i farezonen

Givskud Sogn er ramt af coronanedlukning. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Fredag er antallet af ugentligt smittede i Givskud Sogn steget med én til 22. En række andre sogne i området læner sig også op ad nedlukning.

Givskud: Antallet af coronasmittede de seneste syv dage i Givskud Sogn tog fredag endnu et lille hop opad. Torsdag lå tallet på 21, og fredag steg det til 22.

Det stod klart, efter Statens Serum Institut fredag klokken 14 offentliggjorde de seneste coronatal for hvert enkelt sogn.

Positivprocenten er 7,9 procent, og incidenstallet ligger på 1808. Incidenstallet beskriver, hvor mange smittede per 100.000 indbyggere, der har været i løbet af den seneste uge.

Annonce

Dermed ligger Givskud Sogn fortsat over de fastsatte grænser, der betyder, at sognet skal være lukket i minimum syv dage.

Mulighed for test søndag

Nedlukningen blandt andet konsekvenser for Firkløverskolen, som har hjemsendt alle eleverne i Givskud, samt Givskud Zoo, som er blevet pålagt at lukke parken for gæster.

Også indendørs fritidsaktiviteter, de åbne aktiviteter på Riis Friplejehjem samt flere møder må aflyses som følge af den automatiske nedlukning.

Givskud Gymnastik- og Ungdomsforening skulle have holdt generalforsamling 7. juni, men den er aflyst. Det samme er lørdagens grundlovsarrangement i Anlægget, oplyser Givskud Borgerforening og Forsamlingshus.

Annonce

Nabosogne i farezonen

Også andre sogne omkring Givskud overskrider flere af de tre kriterier for nedlukning. Det gælder sognene Vester, Langelund, Lindeballe, Ringive og Gadbjerg. I de fem sogne er både incidenstallet samt positivprocenten over grænsen.

Tættest på 20 ugentlige smittede, som i givet fald ville føre til en nedlukning, er Gadbjerg. Her er syv personer testet positive for coronavirus den seneste uge.

På søndag er der ekstraordinært mulighed for at få taget en coronatest i Givskud. Det sker i Givskud Hallen i tidsrummet fra 9.00 til 17.00.

Nedlukning

For at et sogn skal lukke ned, skal følgende tre kriterier være opfyldt:

  1. Der er mere end 600 smittede pr. 100.000 borgere.
  2. Positivprocenten er på 3 procent eller mere.
  3. Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Vejle-hoteller ramt af internationalt hackerangreb: 'Lige nu aner jeg ikke, hvad og hvem der tjekker ind'

Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

44-årig mand tiltalt i grov sag om voldtægt af børn under 12 år

Annonce