Annonce
Erhverv

Givskud vil give Brande baghjul med nyt butikscenter

Det er seks år siden den sidste større renovering af Givskud Midtby blev sat i værk. Den gang gjorde man mest ud af Torvet ved købmanden og anlægget. Nu er det selve butikken, der bør have en omgang, mener byens borgere. Arkivfoto: Jim Hoff
Planerne er dog lidt mere luftige end Bestsellers store tårn. Men der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på udviklingen af Givskud Midtby.

Givskud: Givskud har det hele. Eller rettere det meste.

Eller måske snarere blot nok til, at de fleste af byens borgere synes, de bor i en dejlig by. Den følelse skal gerne fortsætte, men det kommer ikke af sig selv. Derfor har Givskud Lokalråd som et udsalg af rettidig omhu nedsat en arbejdsgruppe med navnet "Riis - Givskud Invest".

Arbejdsgruppen skal undersøge forskellige mulige initiativer for at bevare de to byer og hele området som byer og områder, der er gode steder at leve og bo i.

Gruppen kigger derfor på, hvordan man kan udvikle de to byer i en retning, så man kan gøre området mere attraktivt ikke blot for de nuværende beboere, men også for tilflyttere. Arbejdsgruppen har i sit hidtidige arbejde specielt haft fokus på at finde initiativer, der kan medvirke til at sikre grundlaget for at bevare området skole og daginstitution.

Opgaven med at holde liv i skole og daginstitution vil blive væsentligt nemmere at gennemføre, hvis det lykkes at tiltrække flere unge familier til området.

Annonce

De to tårne

Men hvordan gør man det?

Det havde arbejdsgruppen og lokalrådet for nylig inviteret interesserede erhvervsdrivende og borgere til et idémøde om. Mødet havde et tredobbelt formål. Dels skulle deltagerne komme med gode ideer til de initiativer, som "Riis - Givskud Invest" med fordel kunne sætte i søen, dels skulle de prioritere de enkelte forslag i forhold til hinanden og endelig skulle de diskutere holdningen til den økonomiske realisering af projekterne.

Tre store emner, som deltagerne da heller ikke nåede til bunds i. Men de fire grupper, deltagerne blev opdelt i, fik faktisk diskuteret sig frem til en nogenlunde enslydende plan: Midtbyen skal friskes op og der skal etableres et butikscenter. Meget gerne med et tårn, der både kunne rumme butikker, en restaurant og måske endda beboelse.

Placering? Ja, Midtbyen, selvfølgelig. Måske hvor den nuværende købmandsbutik ligger.

Der var udbredt enighed om, at den butik i lighed med resten af Givskud bymidte godt kunne trænge til en omgang, der skulle være væsentligt mere omfattende end en facaderenovering. Det var en holdning, som købmand Bo Them Jensen ikke var uenig.

Desværre nåede de fire grupper ikke frem til, hvordan pengene til midtbyprojektet skal skaffes til veje. Men det er noget af det, som arbejdsgruppen "Riis - Givskud Invest" nu skal arbejde videre med.

Gruppen skal også forsøge at afgøre, om det renoveringen af midtbyen skal omfatte begge sider af Vejlevej eller om man skal holde sig den side, hvor købmandsbutikken i forvejen ligger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce