Annonce
Trekantområdet

Gjorde ondt at corona lukkede smertekursus: Nu er der lindring på vej

Efter coronanedlukningen er der nu igen gratis kurser i Fredericia i at tackle langvarige eller kroniske smerter. Modelfoto: Colourbox
Annonce

Fredericia: Selvom corona også lukkede ned for kurset "Lær at tackle kroniske smerter", gennemførte otte personer alligevel undervisningen. Bare online.

I sensommeren og til efteråret er "Idræt i dagtimerne" under Fredericia Kommune dog klar igen med rigtige træf, hvor alle i situationen er velkomne. Første gang mandag 24. august fra klokken 10.00 til 12.30. Deltagelse er gratis.

- Vi mødes en gang i ugen i toenhalvtime - seks uger i træk - i Medborgerhusets lille multisal, Ullerupdalvej 13. Der er 12-16 på hvert hold, oplyser Idræt i dagtimerne:

- Du får konkrete redskaber til at håndtere dine smerter, så det bliver dig og ikke smerterne, der styrer din hverdag. Du får inspiration til at tackle bekymringer og udfordringer, som følger med langvarige smerter. Desuden får du et frirum til at dele erfaringer og idéer med andre, som er i en situation, der minder om din.

Kurset ledes af to uddannede instruktører. Mindst én har selv erfaring med kroniske smerter.

Mere information og tilmelding hos koordinator, Lise Villefrance, lv@iid7000.dk eller telefon 24767476. Kii.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce