Annonce
Egtved

Glæde i Egtved efter to års skuffelse: I år kan turister også komme gratis med shuttlebus til og fra Egtved

Shuttlebussen mellem Billund og Vejle er de sidste to år blevet brugt flittigt. I år bliver ruten udvidet til også at køre forbi Egtved, som længe har været et stort ønske. Arkivfoto: Aske Visser Ottosen
De sidste to år har der i Egtved været stor ærgrelse over, at den gratis shuttlebus mellem Vejle og en stribe store attraktioner ikke er gået via Egtved-egnen. Men til denne sommer bliver ruten udvidet til også at komme forbi Egtved.

Egtved: De sidste to år har skuffelsen været stor i Egtved. Skuffelse over, at Vejle Kommunes tilbud om gratis shuttlebus til turister i sommerperioden ikke er kommet Egtved til gode.

Men sådan bliver det ikke i år.

- I år har vi fået en ekstra sløjfe sat på ruten, så bussen kommer til Egtved, fortæller Morten Damgaard, der er erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune.

Annonce


I år har vi fået en ekstra sløjfe sat på ruten, så bussen kommer til Egtved.

Morten Damgaard, erhvervs- og turismechef


Shuttlebussen kørte for første gang i 2019 og transporterede gæster mellem Vejle Trafikcenter og de store turistattraktioner som Kongernes Jelling, Givskud Zoo og Legoland, inden den endte i Randbøldal og kørte retur igen ad samme rute. Tre gange alle ugens dage kunne turister stige af og på, som de lystede, uden at skulle have pungen op af lommen.

Lige fra start var det et populært tilbud med over 1000 passagerer om ugen. Derfor skal shuttlebussen for tredje sommer i streg i sving.

Forlænger ruten lidt

Udgangspunktet for årets rute er det samme som de tidligere år, men i stedet for at vende i Randbøldal, fortsætter bussen i år i stedet videre mod Egtved, hvor den gør holdt på Verstvej ud for Egtved Camping.

- Når bussen så vender og kører tilbage mod Billund og Vejle, kører den via Egtved by, Tørskind Grusgrav, Bindeballe Købmandsgård og Randbøldal. Det forlænger køretiden en anelse for nogle, men vi tænker, det kommer til at gå. På den måde kan det nemlig lade sig gøre at få en rute forbi Egtved, og det er vi rigtig glade for, siger Morten Damgaard, der ved, at der på Egtved-egnen har været et stort ønske om at få shuttlebussen der forbi.

Shuttlebussen nævnes faktisk også i den nye byvisionsplan, der er kommet for Egtved, som et af flere initiativer, der skal være med til at få flere turister til byen.

- Idet bussen kører tre gange om dagen, får man også mulighed for at stå af ved eksempelvis Tørskind Grusgrav og så gå en god tur og nyde den smukke ådal, og så stige på igen senere, siger han.

Annonce

Stor glæde

I Egtved vækker nyheden stor glæde hos blandt andre formand for Egtved Udviklingsråd Inger Pabst.

- Jeg er rigtig, rigtig, rigtig glad for, at bussen nu også kommer til Egtved. Det er noget, vi har ønsket længe og arbejdet meget på. Hele området har så meget at byde på i forhold til både historie og natur, så det giver så meget mening at tage Egtved-området med på ruten også, siger hun og fortsætter:

- Det hænger så fint sammen med vores nye byvision, hvor vi netop har fokus på blandt andet natur og turisme.

I Egtved får bussen stop ved Circle K, hvor indehaverne netop har været ved at investere i nye el-cykler til udlejning.

- På den måde kan man også gøre stop i Egtved, leje en el-cykel og så cykle rundt og se noget af alt det, vi har at byde på her omkring. Det hele kommer til at flaske sig så godt, lyder det fra Inger Pabst.

Shuttlebussen

Turister kunne for første gang gratis af og på shuttlebussen mellem Vejle og Billund i 2019. Tilbuddet blev modtaget så godt, at Vejle Kommune valgte at genoptage ordningen i 2020 og nu igen i 2021.

Shuttlebussen kører i år i perioden 26. juni til og med 8. august med tre daglige afgange.

Bussen starter fra Vejle Trafikcenter klokken 8.30, 13 og 17, hvorefter den har stop ved DGI- Huset, Skibet, Fårupvej ved Fårup Sø Camping, Givskud Zoo, Riis Feriepark, Give Station, Legoland/Lalandia og Verstvej ved Egtved Camping.

Fra Verst vej ved Egtved Camping er der afgang klokken 10.05, 14.35 og 18.35, hvorefter der er stop i Egtved by, ved Tørskind Grusgrav, Bindeballe Købmandsgård og Randbøldal, inden bussen kører mod Legoland/Billund og via de samme stop som på udrejsen mod Vejle Trafikcenter.

Det er igen i år gratis at køre med bussen.

Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

VEJLE

Lyt: Det var ikke en drengedrøm, men det blev pludselig hans levevej - Daniel McBurnie tilegner Lysts Michelin-stjerne til én særlig person

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Alarm 112

Mand mistede styringen på bil: Ramte et vejskilt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

Annonce