Annonce
Børkop

Glæde på skolen: Hverdagen vendte - sådan da - tilbage

Der var atter børn i klasselokalerne på Smidstrup-Skærup Skole. Børn og gensynsglæde. Privatfoto
På Smidstrup-Skærup Skole mødte de mindste elever igen ind, og nok er meget ikke som vanligt, men var gensynsglæden var stadig stor.
Annonce

Smidstrup: Mandag mødte de op over det ganske land med skoletaskerne på ryggen.

Sådan var det også på Smidstrup-Skærup Skole, hvor de mindste årgange fra 0 til 4. klasse atter måtte møde op på skolen efter en måned med corona-nedlukning.

- Vi er vældigt glade for at se dem igen, og de var også så glade og spændte, da de ankom. Og det var helt sjovt at se, at så længe har de heller ikke været væk, og alligevel kan man mærke, at de blevet ældre. Især kan man se det på 1. klasse. Det går stærkt i den alder, siger Dorte Merete Petterson, der er skoleleder.

Men ikke alt er dog som vanligt, for der skal stadig tages mange forbehold. Blandt andet møder de op på forskellige tidspunkter, og alle møder ind ved skolekøkkenet, hvor der er mange håndvaske. Og så skal holdene spredes mere ud, så de kan forblive i deres mindre "lommer", men det er der også mulighed for, for de ældste elevers klasselokaler kan inddrages, da de elever stadig skal sidde hjemme.

Skilt på døren på Smidstrup-Skærup skole, da eleverne måtte vende tilbage efter nedlukning. Foto: Jørgen Flindt

Men de mindste må atter gå i skole, og i denne uge er der ikke så meget fagligt på programmet.

- Der er jo ferie i næste uge, og det er nok meget fint, for så kan børnene lige vænne sig til at være tilbage, og så holde en god ferie, siger skolelederen.

Annonce

Trivsel på programmet

Hun forklarer videre, at selvfølgelig skal børnene undervises i denne uge, men fokus er rettet mod et bestemt sted. Trivslen.

- Vi har i denne uge fået lavet et mere socialt program, hvor vi tager temperaturen på, hvordan børnene har det. Hvad fylder hos dem, og er der ting, som de har bekymret sig om undervejs, forklarer Dorte Merete Petterson.


Vi har i denne uge fået lavet et mere socialt program, hvor vi tager temperaturen på, hvordan børnene har det.

Dorte Merete Petterson, skoleleder Smidstrup-Skærup Skole


Der bliver også noget at se frem til. Torsdag holdes fastelavn, og selvom der er mange restriktioner, der skal overholdes, og klasserne skal forblive hos sig selv i klasselokalerne, holdes der fast i traditionen om, at der skal slås katten af tønden.

Smidstrup-Skærup Skole har knap 300 elever, men cirka halvdelen af eleverne, nemlig dem fra 5. klasse til og med 9. klasse, skal stadig undervises hjemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce