Annonce
Vejle

Glem fodboldskolen: Send dit barn i bageskole i ferien

Bagermester Palle Thomsen og hans ansatte byder børnene indenfor til bagerskole i Palles Bageri over for Vejle Stadion. Tilbuddet er gratis, da Vejle Kommune dækker deltagergebyret. Privatfoto
Palles Bageri holder bagerskole fra mandag og fem uger frem. 288 børn får mulighed for at få et gratis to timers kursus i bageriet på Nørremarken med statstilskud.
Annonce

Vejle: Selvom sommerferien er begyndt for skolebørnene, er der rig mulighed for at lære nyt, og det behøver ikke være på grønsværen eller i idrætshallen.

Bagermester Palle Thomsen, der er indehaver af Palles Bageri på toppen af Roms Hule, har etableret et alternativ til den årlige fodbold- eller håndboldskole, og det er ganske gratis at deltage.

- Jeg tilbyder nu alle skolebørn i Vejle og andre byer at kommer i bagerskole her i bageriet på Nørremarken. Jeg fandt ud af, at Vejle Kommune søgte nogle, som ville lave aktiviteter i sommerferien, og jeg vil gerne byde ind og stille mit bageri til rådighed for børnene, fortæller Palle Thomsen.

Han har søgt Vejle Kommune om tilskud fra den ekstraordinære aktivitetspulje, som er etableret på grund af coronakrisen, som får mange familier til at blive hjemme i Danmark i ferien.

Annonce

Får tildelt 115.200 kroner

Bagermesteren fik tidligere på ugen tilsagn om, at han får et tilskud på i alt 115.200 kroner fra den kommunale Covid19-pulje til gennemførelse af bageskolen for i alt 288 børn i ugerne 27 til 32. Det svarer til en udgift på 400 kroner per barn.

- For mig handler det ikke om at tjene penge. Jeg sætter forholdsvis meget tid af til det, og indtægten giver mig mulighed for at hyre ekstra bemanding ind, for vi har travlt i forvejen, og så jeg kan bage med børnene om eftermiddagen, siger bagermesteren.

Han håber, at rigtig mange ferierende skolebørn nu vil melde sig til den nye skole, hvor bagermesteren underviser op til 12 børn ad gangen to eftermiddage hver uge i ugerne 27 til 32.

- Børn er vilde med at bage, når de først kommer igang, og vi har også vores egen børnebageklub. I bageskolen tager vi to hold ind hver af de to eftermiddage og hvert hold får undervisning i to timer. De skal blandt andet lære at bage brød til en sund madpakke, fortæller Palle Thomsen.

Annonce

Trække de unge ind i faget

Han har tidligere haft besøg af børnehave- og skolebørn i bageriet, men det er første gang, at han arrangerer en egentlig bageskole, og han vil gerne give sin kærlighed til faget videre til næste generation, der får deres eget bagværk med hjem.

- For mig handler det om give nogle fif videre og gøre noget for at få unge til at gå denne vej. Jeg var selv i praktik i et bageri i 8. klasse, og det fangede mig og gav mig lyst til at gå ind i faget. Det er vigtigt, at vi som håndværkere gør noget for vores fag, siger bagermesteren og tilføjer:

- Det er fedt, hvis initiativet også kan være med til at få børnene lidt væk fra computeren.

Forældre til interesserede børn skal tilmelde deltagerne det to timer korte bagerkursus ved at melde børnene ind i børnebageklubben via adressen: http://bagmedditbarn.dk/

Annonce

Vejle fordeler 4,4 mio. kroner

Det er med penge fra Børne- og Undervisningsministeriet, at de lokale børn nu kan komme i bageskole, ligesom børnene får en række andre tilbud i ferieperioden. Vejle Kommune har ialt fået knap 4,4 millioner kroner til fordeling blandt lokale sommeraktiviteter som følge af Covid-19.

Det skyldes en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, som fordeler i alt 200 millioner kroner mellem landets 98 kommuner.


Jeg var selv i praktik i et bageri i 8. klasse, og det fangede mig og gav mig lyst til at gå ind i faget. Det er vigtigt, at vi som håndværkere gør noget for vores fag.

Palle Thomsen, bagermester
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce