Annonce
Børkop

Glimt i øjet: Møllestrid sluttede officielt ved bålet

Elman Larsen, i midten, er ganske vist møller på Børkop Vandmølle, men derfor kunne han da ligeså godt være båltaler hos "konkurrenten" Brøndsted Mølle. Privatfoto
Brøndsted Mølle bød for første gang på sankthansbål for alle, og evalueringen er klar. Det blev en stor succes, der endda, med et glimt i øjet, afsluttede mangeårig stridighed.

Brøndsted: Det var ikke bare et bål, der blev tændt ved Brøndsted Mølle i søndags.

Det var også en afslutning på en stridighed, der har varet i mange år. Ok, det med afslutning er sagt med et stort glimt i øjet.

- Elman Larsen, som er møller på Børkop Vandmølle, holdt båltalen, så nu må konflikten da siges af være officielt afsluttet, nævner Rasmus Bjerregaard, der bor på Brøndsted Mølle.

Med konflikten mener han den konflikt, som der gennem årtier, ja nok nærmere århundrede, var mellem de to møller Brøndsted og Børkop, for begge møller får vand fra Skærup Å, og da Børkop Vandmølle ligger længere oppe ad strømmen, har den vandmølle kunne være med til at lede mere eller mindre vand nedad åen til Brøndsted Mølle.

Men det er længe fortid, og nutiden var i søndags sankthans bål.

- Det var en kæmpe succes med omkring 3-400 besøgende, tror vi. Og det var folk i alle aldre. Der blev bygget hekse, der blev lavet snobrød og cirka 60 spisende gæster havde meldt sig til grillbuffet, forklarer Rasmus Bjerregaard.

Annonce
Mange mødte frem, da der i søndags var sankthans ved Brønsted Mølle. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce