x
Annonce
Hedensted

Glyngø bakker op om lokale medier: Jeg vil nødig undvære jer

Hedensted Kommunes borgmester vil nødig undvære den lokale presse. Hverken til de kritiske eller til de positive historier, som når der som her på dette billede indvies et kajak-klubhus i Snaptun. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Den lokale presse udfylder en vigtig funktion, og det vil være svært at forestille sig, at I ikke var her, lyder det fra Hedensted Kommunes borgmester Kasper Glyngø (S), der sammen med en række andre borgmestre har indrykket en annonce med opbakning til de lokale medier.

Hedensted: I en helsides annonce i Avisen Danmark, der følger med denne avis, opfordrer en række af landets borgmestre til - i lyset af coronakrisen - at støtte de lokale dagblade ved at købe abonnement og tegne annoncer.

Med i den usædvanlige appel er Hedensted Kommunes borgmester Kasper Glyngø (S). Men hvorfor er han med til at støtte avisen på denne måde? En avis, der tilmed godt kan finde på at stille sig kritisk overfor kommunens og politikernes gøren og laden. Vi har haft borgmesteren i røret:

- Jeg er selvfølgelig med, fordi I jo også er pressede i den her situation, uden der umiddelbart er lagt op til, at I får del i diverse hjælpepakker. Vi (Hedensted Kommune og Horsens Folkeblad/Vejle Amts Folkeblad red.) har stor fornøjelse af hinanden, og det er vigtigt, at vi også husker at holde hånden under jer, lyder det fra Kasper Glyngø.

Han har personligt svært ved at forestille sig en virkelighed uden en lokal mediedækning.

- Der er jo ingen tvivl om, at der er mange historier, der er vedkommende helt lokalt, som ikke havde en chance for at dukke op i mediebilledet, hvis der ikke var en lokal presse, siger Kasper Glyngø.

Annonce

Et kritisk filter

Men i dag foregår megen kommunikation fra myndighederne direkte på sociale medier, man kan endda se live-videoer fra byrådsmøderne, så man kan kommunikere direkte til borgerne udenom journalisterne. Har vi så overhovedet en rolle at spille mere?

- Ja bestemt. I er det kritiske filter, der kan stille nogle spørgsmål set fra et borgerperspektiv, og I er dem, der er professionelle i at gå blandt andet politikerne på klingen. Vi kan godt kommunikere ud på andre platform, men vi bliver ikke udfordret på samme måde. Det er godt at have en uafhængig presse, der konstant kigger én lidt over skulderen.

Og hvad betyder coronakrisen for den rolle?

- Jeg tror, jeres rolle er vigtig særligt i en krisetid, hvor der skal kommunikeres megen information ud. Kommunerne har sat forskellige initiativer i gang på forskellige tidspunkter, og der er den lokale presse særlig vigtig i forhold til at fortælle, hvordan man skal forholde sig lokalt, lyder det fra Kasper Glyngø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce