Annonce
Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

"Den klassiske tilgang er fortsat, at gerningsmanden uopfordret kontakter en bankkunde, for eksempel via telefon, og udgiver sig for at være fra banken, politiet, Nets, Skattestyrelsen eller et pensionsselskab," forklarer ugens skribent. Modelfoto: Colourbox

Det danske samfund er i høj grad baseret på tillid. Her i landet stoler vi generelt på hinanden, indtil det modsatte er bevist.

En tillid, der også indbefatter staten og offentlige institutioner, og det er, udover at være en smuk ting, også en meget værdifuld egenskab, fordi tillid er med til at skabe øget trivsel, tryghed og bygger troværdige relationer mellem mennesker. Tillid får ganske enkelt samfundslivet til at glide lettere.

Ulempen ved et tillidsbaseret samfund er, at det er sårbart for udnyttelse og misbrug, og det er netop, hvad visse kriminelle individer i nogle tilfælde forsøger at gøre.

Annonce

I den finansielle sektor, hvor jeg slår mine folder, oplever vi i disse år en betragtelig stigning i antallet af forsøg på netbanksvindel.


Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.


Ifølge de seneste tal fra bankernes brancheforening, Finans Danmark, blev der i 1. halvår af 2021 opdaget 1084 forsøg på netbanksvindel. Det er en stigning på knap 9 procent fra 2. halvår af 2020, hvor omfanget landede på 996 forsøg.

Den klassiske tilgang er fortsat, at gerningsmanden uopfordret kontakter en bankkunde, for eksempel via telefon, og udgiver sig for at være fra banken, politiet, Nets, Skattestyrelsen eller et pensionsselskab.

Undervejs får den kriminelle lokket kunden til at udlevere sine bankoplysninger, NemID-koder og sms-kontrolkoder, hvorefter den kriminelle har fri adgang til kundens konti i banken.

Andre gange ser vi, at kunden bliver franarret sine betalingskortoplysninger, hvorefter den kriminelle går amok i nethandel på kundens regning.

Lyder det trist? Ja, men så er det jo godt, man kan løfte stemningen med en god nyhed. For de seneste tal viser nemlig, at de digitale banditter får sværere ved at opnå succes med deres lyssky foretagende.

Efter en årrække, hvor det er lykkedes kriminelle at stjæle flere og flere penge, er udviklingen heldigvis vendt. Mens kriminelle havde held med at stjæle 22,5 millioner kroner i 2. halvår af 2020, så var beløbet i 1. halvår af 2021 reduceret til 21,6 millioner kroner.

Med andre ord er slynglerne blevet mere ihærdige, men de får mindre ud af deres ulovlige bestræbelser, og hurra for det.

Slynglerne er blevet mere ihærdige, men de får mindre ud af deres ulovlige bestræbelser, og hurra for det.

Helt grundlæggende er der to forklaringer på, at de kriminelle har fået det sværere.

For det første tyder meget på, at danske bankkunder er blevet mere modstandsdygtige over for forsøg på svindel. Det lader til, at kriminelle i stigende grad har svært ved at få udleveret bankkunders personlige oplysninger; at der har bredt sig en sund skepsis blandt borgerne. Lad os endelig fortsætte med at sprede dette budskab blandt hinanden.

For det andet har bankerne sat massivt ind på området med skærpede procedurer og tekniske løsninger, og det har virket. I dag bliver mange sager udtaget til manuel behandling og godkendelse, hvilket har forhindret mange svindelforsøg. Alt i alt er det blevet sværere at være digital bandit, og det er jo dejligt at konstatere.

En del af prisen for denne succes er dog, at bankerne i visse tilfælde kan fremstå mindre imødekommende og tillidsfulde, når kunderne kommer i kontakt med os. Det kunne for eksempel være, hvis man kontakter banken for at få hjælp til en overførsel eller et andet finansielt behov, hvorefter man bliver mødt med talrige kryptiske spørgsmål, før man kan blive hjulpet videre.

De kryptiske spørgsmål er en del af bankernes forsvar mod svindlerne, og selvom det for nogle kan virke lidt generende, så tør jeg godt garantere, at det er langt værre for de kriminelle, der oplever bankens procedure som en uoverstigelig mur.

Og hvem har ikke lyst til at se en netbanksvindler løbe panden mod en mur?


Tre gode råd mod netbanksvindel

Sydbank giver tre gode råd mod netbanksvindel

-

  1. Bliver du ringet op af en person, der forsøger at få dig til at oplyse dit cpr-nummer, NemID, nøgler og SMS-koder, så læg straks røret på. Det er KUN svindlere, der beder folk om at udlevere disse informationer.
  2. Det samme gælder, hvis nogen forsøger at overbevise dig om at flytte dine penge til en "beskyttet" konto eller beder om dine betalingskortoplysninger. Det vil din bankmand aldrig bede om, og det samme gælder politiet, Nets, SKAT og alle andre organisationer.
  3. Har du mistanke om ugler i mosen, er du altid velkommen til at foretage et kontrolopkald til banken. Brug altid telefonnummeret på bankens website.
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

18-årig fik lumre sex-beskeder fra sin chef: - Episoden er yderst beklagelig

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce