Annonce
Vejle

Gode familier har også konflikter

- Jeg bestræber mig på at klæde familier på til selv at tage ansvar for, at alle i familien har det godt, fortæller Stine Lemming, der for kort tid siden etablerede virksomheden Familielivet i fokus. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Annonce
Det er ikke normalt at søge hjælp og vejledning, når familielivet knirker.

Når bilen rasler, sender man den til mekaniker, og når toilettet strejker, ringer man efter en vvs-mand, men når familien ikke fungerer, gør man ingenting.

- Det er rigtig ærgerligt for både børn og voksne, for ofte skal der meget lidt til for at løse konflikterne, konstaterer Stine Lemming.

Stine Lemming er uddannet pædagog og har gennem årene udvidet sine kompetencer med en række efteruddannelser indenfor familierådgivning. For kort tid siden etablerede hun virksomheden "Familielivet i fokus", der netop er sat i verden for at hjælpe familier, hvor hverdagen er gået i hårdknude.

Det er børns ret at spørge og prøve til, og det er forældrenes lod at sætte grænserne

Stine Lemming familierådgiver



Denne onsdag aften lige omkring spisetid er hun ved at gøre klar til at modtage 15 forældre, der har meldt sig til en foredrags- og inspirationsaften i Slagteriet i Havneparken. Det er Stine Lemming, der har inviteret, og hun glæder sig til at se, om hun kan gøre en forskel for de familier. Det er hun selv sikker på, hun kan.
Stine Lemming er ved at gøre klar til sin første foredrags- og inspirationsaften i Slagteriet, hvor femten personer havde meldt sig til. Den slags arrangementer kommer der flere af fremover, siger hun. Foto: Claus V. Jensen
- Alle forældre gør det bedste, de kan, men man kan jo ikke gøre mere end det, man ved. Der findes et hav af forskellige redskaber til at håndtere de udfordringer, der opstår i familierne, og dem vil jeg gerne dele ud af, siger hun.
Annonce

Reality-serier

Det er første gang, Stine Lemming inviterer til inspirationsaften i Slagteriet, men ambitionen er at stable mange flere lignende tiltag på benene.

Målet er at gøre det helt naturligt at tale om hverdagens små og store udfordringer i familien. At gøre det helt ufarligt at bede om hjælp.

- Alle gode familier oplever udfordringer, de selv har svært ved at løse, og når de kommer, er der hjælp at hente. Det er ikke nødvendigvis noget, man behøver at gå med selv. Men det begynder med, at man erkender, at der er behov for den hjælp, og det har især mænd lidt svært ved. Mænd synes tit, det er lidt flovt. De ser det som en falliterklæring, at de ikke kan magte familiens problemer selv. Men hvorfor? Hvorfor ser vi det ikke nærmere som en gave, vi giver os selv, for det er vel en gave, hvis det forbedrer trivslen i familien, siger Stine Lemming.

Måske har de mange reality-serier i tv også en del af skylden, vurderer hun. De sætter tingene på spidsen og fremstiller familier med problemer som nogle ynkelige størrelser, man ikke vil sættes i bås med. Men en ting er tv, noget andet er den virkelige verden, som alle familier skal agere i.
Annonce

Der er en rød tråd

Der er ingen standardsvar, når det handler om familierådgivning, for alle familier er forskellige, men der er dog en rød tråd i familierådgiverens arbejde.

- Udgangspunktet er samtaler med familiens medlemmer om, hvordan de gerne vil have tingene til at køre, og så hjælper jeg med at sætte fingeren på præcis de ting, der er gået godt de dage, hvor det netop er gået godt. For der er selvfølgelig dage, hvor tingene går i hårdknude, men der er også altid dage, hvor det bare går rigtig godt, siger Stine Lemming og slår fast, at hun hverken er terapeut eller psykolog men familierådgiver.

Børn skal også lære at være i hele følelsesregistret, så de bliver psykisk robuste og kan møde livet med alle de udfordringer, der er i det

Stine Lemming familierådgiver



Hun graver altså ikke ned i hverken forældrenes eller børnenes fortid og analyserer familien ud fra det. Hun tager fat i konkrete udfordringer og forsøger at hjælpe familien med at løse dem med konkrete værktøjer.

Man kan møde Stine Lemming på Vejlemessen i DGI-huset 1. marts. Næste foredrags- og inspirationsarrangement i Slagteriet er 22. marts.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce