Annonce
Læserbrev

Gode nyheder og en klar skuffelse i finansloven

Annonce

Læserbrev: Billund Kommune vil med den nye finanslov i 2020 få omkring syv millioner kroner mere til kernevelfærd. Det vil betyde noget for eksempelvis børnene, skoleeleverne og ældreplejen.

I oktober skrev JydskeVestkysten ved fremsættelsen, hvad finanslovsforslaget ville betyde for friskolerne, ungdomsuddannelserne og for oprensningen af jordforureningen i Grindsted.

Nu er det så tid til at se, hvad der faktisk er vedtaget.

De foreslåede besparelser på friskolerne blev ikke til noget. Det er jeg godt tilfreds med.

Fri- og privatskoler skal ikke ”skæres over én kam”. Friskoler i landdistrikterne, som ofte har overtaget elever efter den folkeskole, der blev lukket efter kommunalreformen, skal vi ikke svække. Efter flere års besparelser er det heldigvis nu også lykkes at tilføre landets folkeskoler flere penge.

Kommunens ungdomsuddannelser kan også gå lysere tider i møde. Det forkætrede omprioriteringsbidrag, som betød besparelser på flere millioner kroner, findes ikke mere. I stedet er der udmøntet flere penge til erhvervsuddannelserne i landdistrikterne. Hvert år i en fireårig periode vil Grindsted Landbrugsskole og Erhvervsgymnasiet få ekstra 841.667 kroner.

Til sidst en klar skuffelse. Oprensning efter jordforureningen er en mærkesag for mig – og jeg har ikke skiftet holdning eller engagement, fordi der er kommet en ny regering. Jeg mener, at der på finanslovene bør afsættes en særskilt pulje til oprensning. Der er ikke brug for flere undersøgelser – vi skal gå i gang nu. Jeg vedkender, at vi ikke kan løse alle udfordringer med én første finanslov. Men jeg vedkender, at jeg har et ansvar og regeringen har et ansvar, når den siger: Det er en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger.

Troels Ravn, Socialdemokratiet. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce