Annonce
Vejle

Godsbanebygning pilles ned og genopføres sten for sten - men hvor?

Et byrådsflertal på 15 mod 12 besluttede onsdag at bruge 25 millioner kroner på at pille godsbanebygnignen på Gammelhavn ned sten for sten og genopføre hele eller dele af bygningen et indtil videre ukendt sted i byen. Arkivfoto: Mette Mørk
Byrådsflertal bruger 25 millioner kroner på at pille godsbanebygningen ned og genopføre den. Hvor henne? Det skal borgerne være med til at bestemme.
Annonce

Vejle: Vejle kopierer Den Gamle By i Aarhus.

Piller en historisk bygning ned sten for sten med det formål at genopføre den et andet sted i byen.

Den efterhånden noget ramponerede og nedbrudte godsbanebygning for enden af Gammelhavn har været et af de store stridspunkter i den langstrakte og stærkt omdiskuterede udvikling af Posthusgrunden.

Bygningen, der er ejet af DSB, har stået tom i årevis, og færdsel er forbudt i den flere etager høje midterbygning på grund af nedstyrtningsfare.

Men nu er bygningen reddet af et byrådsflertal, som onsdag besluttede at spendere 25 millioner kroner på at "nedtage godsbanebygningen og efterfølgende genopføre bygningen helt eller delvist på et passende sted", som det formuleres i forslaget.

Godsbanebygningen er pludselig kommet op af hatten som noget, der skal redde dette projekt. Er det her ikke, når politik er værst.

Johnny Beck (S) om Venstres ændringsforslag for NPV's byggeri på Posthusgrunden

Annonce

Skulle sikre stemmer

Men bygningen er ikke reddet på sin nuværende placering, og hvor den gamle bygning skal genopføres, tog byrådet ikke stilling til i går. Det får borgerne medindflydelse på, fordi der skal gennemføres en borgerproces, inden placeringen er fundet.

I byrådsalen handlede det onsdag om at stemme for eller imod den reviderede plan for Posthusgrunden, og et flertal for planen skulle genopførelsen af den udtjente godsbanegård hjælpe til med at skaffe.

Det lykkedes som bekendt, men det byrådsmedlem, Torben Elsig-Pedersen (RV), der har kæmpen mest for godsbanebygningens bevarelse, valgte alligevel at stemme imod byggeprojektet på Posthusgrunden.

Og dermed også om forslaget om at genopføre godsbanegården et andet sted i byen.

Annonce

Får ingen garanti

- Med projektet på Posthusgrunden får vi ikke et unikt arkitektonisk byggeri, som vi havde en sidste chance for. Vi bevarer heller ikke den unikke godsbanebygning, hvor den ligger i dag. Mit problem er, at vi har ikke får garanti for, at bygningen placeres indenfor lokalplanområdet eller at den får en facade, der er synlig for området, sagde Torben Elsig-Pedersen.

Garanti for at hele bygningen genopføres, får han og de vejlensere, der gerne ser bygningen bevaret, heller ikke med flertalsbeslutningen.

Venstres gruppeformand Christopher Melson forklarede på mødet hvorfor, partiet går ind for at pille bygningen ned og flytte den.

- Det har gjort indtryk, at mange vejlensere ønsker at bevare bygningen, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i en afstemning i Vejle Amts Folkeblad. Men det er ikke muligt at bevare bygningen, som den står i dag på grund af sætningsskader, sagde gruppeformanden.

Annonce

Genopføre på stedet

Det fik Socialdemokratiets gruppeformand Martin Sikær på banen med et spørgsmål om, hvorfor man ikke blot piller bygningen ned for at redde og stabilisere den og genopfører den på dens nuværende placering.

Men ifølge Venstre kommer trafikløsningen med den nye vej hen over Posthusgrunden i vejen for bygningens nuværende placering. Og står det til Dansk Folkeparti kan godsbanebygningen fint ligge på Nordkajen eller et helt tredje sted i byen. Placeringen og godsbanebygningen er ikke afgørende for partiet, som Svend Erik Nielsen forklarede det.

Venstres forslag fik også Johnny Beck (S) op fra stolen i Spektrum.

- Tror Venstre, at man kommer borgerne i møde ved at opføre bygningen et helt andet sted og måske kun delvist. Er det her ikke, når politik er værst, når man håber at finde et flertal ved at placere godsbanebygningen et ligegyldigt sted i Vejle, spurgte socialdemokraten uden at få svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce