Annonce
Alarm 112

Godsejerens offroader bjærget af traktor: Remee var på besøg, da isen brast

Onsdag eftermiddag lykkedes det at få trukket Anders Kirk Johansens offroader på land. Privatfoto
Det blev ikke nødvendigt at sætte en helikopter ind for at bjærge Anders Kirk Johansens offroader. Den lille Suzuki Jimny blev trukket op fra søen ved hjælp af en traktor.
Annonce

Stouby: Onsdag eftermiddag lykkedes det at bjærge godsejer Anders Kirk Johansens lille offroader.

Indehaveren af Rohden Gods i Stouby brød tirsdag gennem godsets sø med sin 1,2 tons tunge Suzuki Jimny, da han ville  efterligne de is-kørekurser, som Porsche hver vinter arrangerer ved St. Moritz i Schweiz, og som også finder sted i Finland.

Søen er fem meter dyb på det dybeste sted, og halvanden meter dyb der, hvor offroaderen brød gennem isen.

- Jeg havde spurgt mine følgere på Instagram, om isen kunne bære. 70 procent sagde ja, 30 procent sagde nej, siger Anders Kirk Johansen, der selv vurderede, at isen godt kunne bære offroaderen, der vejer godt 1,2 ton.

- Vi havde regnet med at skulle haft hjælp af en helikopter. Men den kunne ikke løse opgaven på grund af tåge, fortæller Anders Kirk Johansen, der havde besøg af sin ven sangskriveren og produceren Remee, da uheldet skete.

I stedet for løftet fra oven lykkedes det i stedet at få offroaderen op ved hjælp af en traktor.

- Vi fik savet hullet omkring offroaderen lidt større. Og så kunne vi få den trukket på land. Den har fået lidt skrammer, men ikke mere, end den nok skal komme ud at køre igen, efter at have været forbi vores værksted hos My Garage, siger Anders Kirk Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Parkeret bil brød spontant i brand

Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Annonce