Annonce
Børkop

Godt gang i bordbestillingerne: Restauranterne og gæsterne glæder sig til åbning

Værtsparret Konrad Konradsson og Sigridur Gudbrandsdóttir på Børkop Vandmølle glæder sig over, at der fra onsdag atter kan være gæster. Inde som ude. Arkivfoto: Mette Mørk
Onsdag åbner mange spisesteder for servering igen, og hos områdets største restauranter er glæden mærkbar. Også hos gæsterne, for der er godt gang i pladsbestillingerne.

Børkop/Brejning: Det bimler og bamler hos Restaurant Galionen på Brejning Lystbådehavn.

- Det er godt gang i telefonen, for folk vil bestille bord. Det er tydeligt, at folk tænker "hold nu op, vi trænger til at komme ud og blive luftet og få noget godt at spise", siger Henrik Pontoppidan, der sammen med hustruen Margaret ejer Restaurant Galionen.


Annonce

Det er tydeligt, at folk tænker hold nu op, vi trænger til at komme ud og blive luftet og få noget godt at spise.

Henrik Pontoppidan, indehaver af Restaurant Galionen


Her havde man egentligt tænkt, at man fra onsdag kun skulle åbne for serveringen udendørs. For det var det, som regeringen lagde op til. Men torsdag stod det klart, at fra onsdag må serveringen også ske indendørs.

- Vi valgte at sige, at selv med kun udendørsservering vil vi åbne, for vi har jo nogle utrolige gode forhold til det her på kanten af havnen. Men der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig vil have holdt en del gæster væk, især på en kold aften. Så jo, der er en verden til forskel i, at man nu også må sidde inde, siger han.

Glæde hos mølle

Også hos Børkop Vandmølle er der godt gang i telefonerne. Og også her var man i første omgang ved at gøre klar til, at der kun måtte serveres udenfor.

- Det er meget glædeligt, at vi nu også må servere inde, men jeg kan ikke lige pt sige mere om, hvor mange vi må have inde. Det er vi ved at finde ud af. Men du kan roligt skrive, at vi her på Børkop Vandmølle i den grad er klar til at åbne både inde og ude fra onsdag klokken 11.30. Og medarbejderne er også klar. De har savnet det, siger Konrad Konradsen, der sammen med hustruen Sigridur ejer Restaurant Vandmøllen.

Annonce

Og glæde hos hotel

Tilbage i Brejning finder man også den restaurant, der er tilknyttet Hotel Kellers Comwell Park.

- Vi har som hotel haft åbent i en måneds tid, men vi har ikke kunne servere mad for gæsterne på normal vis. Indtil på tirsdag er restauranten og baren lukket, men fra onsdag kan vi åbne igen med de forbehold, som vi alle skal tage, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi er svært begejstret for, at det kan lade sig gøre, siger Frederik Jelstrup, der er hotelchef.

Fra hotellets side forventes det, at åbningen af restauranten får en stor betydning for antallet af bookninger til hotellet.

- Det er klart, at selvom vi har haft åbent på hotellet i lidt over en måned, så får det hele et løft, når restauranten og baren kan holde åbent. Og det vil betyde, at folk ikke holder sig tilbage med at booke et ophold på samme måde, siger han.

Man behøver ikke bo på hotellet for at spise i restauranten. Alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Kæmpe overraskelse: Se Danmarks bedste pressefotos

Annonce