Annonce
Vejle

Godt nyt før julefrokosterne: Penge at spare på transporten hjem

Fra 1. september bliver det billigere at snuppe natbussen hjem. Arkivfoto: Larz Grabau
Sydtrafik har besluttet at fjerne ekstra takst på busserne i nattetimerne efter opfordringer fra chauffører og vognmænd.

Vejle: Når man tilpas selskabeligt overrislet vælger bussen hjem fra julefrokosten, kan det være svært at finde ud af den særlige nattakst på 24 kroner.

Sådan lyder erfaringen fra ikke mindst de chauffører, der skal hjælpe passagererne med at købe den rigtige billet. Når der er mange passagerer, kan det betyde, at bussen kommer senere af sted end planlagt.

Men når julefrokostsæsonen 2019 går i gang, vil det ikke være noget problem. Sydtrafik har nemlig besluttet at droppe den ekstra nattakst:

- Det var ikke altid logisk, hvilke afgange der har et nattillæg - og det var besværligt for passagererne, forklarer afdelingschef Jette Lauridsen, i en pressemeddelelse fra Sydtrafik.

Håber flere vælger bussen

Det er chauffører og vognmænd i fællesskab, der har gjort opmærksom på problemet, og som konsekvens forsvinder taksten helt. Det sker allerede fra 1. september, men mange vil nok først mærke det i slutningen af året, der er højsæson for de såkaldte fuldebusser.

Ud over at passagerer og chauffører slipper for besværet, håber Sydtrafik, at den lavere pris på billetten vil får endnu flere til at lade bilen stå og i stedet vælge at tage bussen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce