Annonce
Læserbrev

Godt nyt for psykiatrien - vi er i den grad på rette vej

Overordnet set skal planen give bedre behandling, flere sengepladser og en tilgang, der giver patienterne med psykisk sygdom bedre mulighed for at tage del i deres behandling.

Læserbrev: Som medlem af psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark glæder det mig meget, at der i budget 2020 er sat ekstra 24 mio. kr. af til det psykiatriske område, der bl.a. skal bruges til at implementere den nye psykiatriplan, der bliver besluttet senere på året.

Psykiatriplanen er blevet til i en proces, hvor patienter, pårørende, personale, regionspolitikere og andre fagfolk er kommet med deres input og anbefalinger af planen.

Overordnet set skal planen give bedre behandling, flere sengepladser og en tilgang, der giver patienterne med psykisk sygdom bedre mulighed for at tage del i deres behandling.

Samtidig skal planen have mere fokus på tidlig opsporing af psykisk sårbare børn og unge. Vi skal blive bedre til at opspore psykisk sygdom meget tidligere, end vi gør i dag.

Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år skal prioritere finansieringen af den nye psykiatriplan højt. Det er jeg heller ikke i tvivl om, at politikerne i Region Syddanmark vil gøre.

Vi er i den grad på rette vej.

Annonce
Ulrik Sand Larsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce