Annonce
Vejle

Godt nyt fra sommerlejr: Alle testet negativ for corona

Årets sommerlejr på Børnenes Vel i Høll blev forlænget, efter at en frivillig blev testet positiv for corona. Heldigvis blev hverken børn eller andre frivillige smittet. Arkivfoto: Torben Glyum
22 børn og 14-15 frivillige kan nu rejse hjem fra Red Barnets sommerlejr i Høll. Alle tilbageværende er testet negativ for corona, efter at en frivillig tidligere blev testet positiv.
Annonce

Fredericia/Høll: Der er lagt op til en god afslutningsfest på Red Barnets sommerlejr i Høll.

Fredag blev alle deltagerne nemlig testet negativ for corona. Det skete, efter at lejren blev forlænget fra torsdag til lørdag, da en af de frivillige var testet positiv for corona.

Derfor måtte de 22 børn og 14-15 frivillige forlænge sommerlejren med to dage på Børnenes Vel i Høll. Torsdag blev de coronatestet, og fredag kom de sidste svar. Alle negative.


Det er glædeligt, og det var også det, vi forventede. Men derfor er man selvfølgelig altid en smule nervøs, så det var dejligt

Joachim Grundtvig, formand for Red Barnet Fredericia


- Det er glædeligt, og det var også det, vi forventede. Men derfor er man selvfølgelig altid en smule nervøs, så det var dejligt, siger Red Barnets formand i Fredericia, Joachim Grundtvig.

Det var lokalafdelingen i Fredericia, som stod for at arrangere den årlige lejr i det smukt beliggende hus ved stranden i Høll.

Så nu er der lagt op til en god afslutningsfest fredag aften.

- Jeg er nu på vej ud med en masse lækkerier til dem, så de kan få en god afslutningsfest på den sommerlejr, som blev forlænget, siger Joachim Grundtvig.

Han sender en tak til de frivillige, som var med til at håndtere situationen, efter at en af de  frivillige havde en positiv Covid-19-test.

- Vi skal have samlet op på de frivillige efterfølgende. De har knoklet ekstra, og nogle har måttet blive længere end planlagt, og det har gået ud over ferie.  Det følge vi op på efterfølgende sammen med et team fra Red Barnet, siger Joachim Grundtvig.

Derefter trådte flere faste procedurer i gang, hvor Fredericia Kommune, Styrelsen for Patientsikkerhed og Red Barnets landskontor var involveret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce