Annonce
Egtved

Grønt projekt skal inspirere og være med til at udvikle Vejles egen frøblanding

Grundejerforeningen Hejlskovparken vil reetablere et over 1000 kvadratmeter stort område med vilde blomster og planter til gavn for blandt andet biodiversiteten. Arkivfoto: Morten Dueholm
Grundejerforeningen Hejlskovparken har fået tilsagn om 20.000 kroner til at reetablere et område på over 1000 kvadratmeter med vild natur. Udvalgsformand tror, det kan give inspiration til andre foreninger.

Egtved: Vild natur. Det ønsker Grundejerforeningen Hejlskovparken at etablere på et fællesareal, der lige nu er en græsklædt slugt på lidt over 1000 kvadratmeter.

Tanken er at plante hjemmehørende lokale blomster, som blandt andet skal være til gavn for biodiversiteten. Samtidig vil projektet bidrage til klimasikring og CO2-lagring, og så vil det kunne bidrage til at udvikle en "Vejle-frøblanding" med kommunens egne hjemmehørende arter.

Grundejerforeningen havde ansøgt om 20.000 kroner fra Borgernes Grønne Omstillingspulje, og den ansøgning har udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati nu godkendt. Foreningen stiller selv med de resterende 6.000 kroner, der skal bruges for at realisere projektet.

Annonce

Kan inspirere andre

Naturområdet, som altså skal omdannes til vild natur, vil være offentligt tilgængeligt og falder godt i tråd med en større bevægelse om reetablering af vild natur i Egtved - og så understøtter den samtidig Egtveds nye, grønne byvision.

Området bruges i forvejen af den lokale børnehave og skole, ligesom flere lokale stier grænser op til det.


Det lyder som et helt vildt spændende projekt, som vi gerne vil understøtte. Det kan meget vel blive noget, der kan inspirere andre.

Thyge Havgaaard Bjerring, udvalgsformand


- Det lyder som et helt vildt spændende projekt, som vi gerne vil understøtte. Det kan meget vel blive noget, der kan inspirere andre, lyder det fra udvalgsformand Thyge Havgaard Bjerring (V).

Det er netop den slags idéer, der er håbet at få i spil med den grønne pulje.

- Det er idéer, som den her, som andre kan gribe. Måske det her projekt kan være med til at inspirere andre grundejerforeninger, boligforeninger og borgere i kommunen, som normalt ikke søger penge fra udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati og på den måde bidrage til, at flere bliver engageret lokalt, mener formanden.

Grundejerforeningen Hejlskovparken er den primære part i projektet, men i projektbeskrivelsen bliver der også lagt vægt på et stort ønske om at indgå partnerskaber med blandt andre lokale frivillige og byens børnehave, ligesom foreningen gerne vil inddrage lokale og kommunale fagfolk og Danmarks Naturfredningsforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce