Annonce
Sport

Gratis håndbold hitter i Jelling: Der er kommet mange flere, end vi turde håbe på

De yngste i Jelling har muligheden for at spille håndbold gratis indtil sommerferien. Foto: Martin Søndergaard Jensen
Der har ikke været nemt at dyrke holdsport under nedlukningerne. Flere steder er de endnu ikke kommet i gang, men i Jelling har JfS Håndbold tilbudt muligheden for gratis håndbold for de mindste, - og det er et hit.

Jelling: Den næste Mathias Gidsel, Niklas Landin eller Mikkel Hansen skal måske findes i Jelling. Her er der nemlig rigtig mange børn, som har taget godt imod tilbuddet om gratis håndbold.

Det er årgangene fra 2011 til 2015, som kan spille gratis indtil sommerferien i JfS Håndbold.


Annonce

De kommer jo og spiller med sine venner, når de gør det, så er det jo også bedre chance for, at de fortsætter, end hvis vi ikke havde været så mange.

Marie Lütken Skovgaard


- Vi lavede nogle sedler og satte dem op på skolerne i kommunen. Og her er der bare kommet flere tilmeldinger, end vi turde håbe på. I dag har de også fået en seddel med hjem om tilbuddet på håndboldtræning efter sommerferien, da vi selvfølgelig gerne vil have dem til at fortsætte.

- Det er jo netop en af grundene til, at vi har lavet tilbuddet. Kan vi få 15 af dem til at gå her fast, så har det jo været en succes, som danner grundlaget for, at vi kan skabe gode tilbud, siger Marie Lütken Skovgaard.

De øver sig blandt andet på treskridtsreglen, så de kan spille bolden rundt i stedet. Foto: Martin Søndergaard Jensen

Hvis vennerne spiller, gør de andre også

Tirsdag eftermiddag spiller børnene i en time, og denne tirsdag var der samlet 24 spilleglade børn fra de mindste årgange. Andre dage har der været op til 60 børn samlet til håndbold.

- De kommer jo og spiller med deres venner, og når de gør det, er der jo også bedre chance for, at de fortsætter, end hvis vi ikke havde været så mange. Hvis mor eller far ikke har spillet håndbold, så er det måske ikke noget, som børnene kender til, men det gør de jo nu. Så nu kan de snuse til det og se, om de synes, det er sjovt at være med til, siger Marie Lütken Skovgaard.

JfS Håndbold valgte også at udvide med, hvilke årgange de skabte tilbuddet for og her fik de børn skal i skole efter sommerferien også tilbuddet.

- Før havde vi ikke noget tilbud til dem, men når de alligevel må starte til håndbold efter sommerferien, så kunne vi ligeså godt få dem med nu. Der er jo heller ikke mange tilbud i gang lige nu, og børnene har savnet at komme ud med deres kammerater - det er nok også en af grundene til, at der kommer så mange og gerne vil spille sammen med os, fortæller Marie Lütken Skovgaard.

Der er fokus på fodarbejdet, når trappestien bliver fundet frem. Foto: Martin Søndergaard Jensen
Annonce

Lige dele pædagogik og boldtræning

Initiativet kommer også i kølvandet på en succes for dansk håndbold generelt. Aalborg Håndbold er kommet i Final 4 i Champions League, det danske kvindelandshold fik en fjerdeplads til EM i december, mens herrelandsholdet snuppede andet VM-guld i træk tilbage i januar.

Helt så højt er niveauet endnu ikke for børnene i Gormshallen, men lige nu er fokus også blot, at blive sat ind i treskridtsreglen og vide, hvordan man bedst muligt får spillet bolden rundt for at komme til et skud.

Men lige så vigtigt er det, at pædagogikken fungerer rigtigt for de yngste børn.

- Det handler om at finde balancen mellem pædagogik og boldspil. De skal jo lære nogle af grundprincipperne, og håndbold har jo mange regler. Så det er fint at starte med de tre skridt, og så skal de spille bolden videre. Det giver dem mulighed for at spille hinanden mere, og dermed få skabt noget spil, siger Marie Lütken Skovgaard.

Til sidst på træningsdagen fik de denne tirsdag lov til at score alle de mål, som de overhovedet kunne nå på seks forskellige håndboldmål og diverse ringe, der var hængt op i hallen.

- Så kan de lige få brændt det sidste krudt af efter en lang dag, slutter Marie Lütken Skovgaard med et smil.

Tilbuddet om gratis håndbold kører indtil sommerferien, og der er træning hver tirsdag mellem klokken 16.30 og klokken 17.30.

Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Alarm 112

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport For abonnenter

Det er dansk - det er dejligt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Vejle Boldklub

Wahid Faghir er stadig i VB: Skifter kun, hvis det rette tilbud kommer

Annonce