Annonce
Kultur

Gratis sommerkoncerter med fjordkig

Den lokale dansktopduo Kisser & Søren er selvskrevne på scenen, og parret har bestilt solskin til 7. juli, når de skal optræde på den nye scene med fjordkig. Foto Michael Svenningsen
FestiVejle bag otte sommersøndage med underholdning i Skyttehushaven.

Vejle: FestiVejle er garant for den folkelige underholdning med en bred vifte af tilbud, når der skal planlægges sommerkoncerter i Skyttehushaven.

Foreningen er bevidst om, at programmet skal favne hele familien Vejle fra de yngste til de ældste, samt at der skal være plads til både traditioner og fornyelse. Begge dele er på plakaten til de otte søndags-sommerkoncerter, der indledes 7. juli klokken 15 med besøg af Vejles egne Kisser & Søren, og sommerunderholdningen slutter helt efter bogen 25. august klokken 15 med Horsens Big Band - Big Band Jazz på scenen.
Annonce

Trofast publikum

Den lokale dansktopduo Kisser & Søren er selvskrevne på scenen, og parret har bestilt solskin til 7. juli, når de skal optræde på den nye scenen.

- Vi er stolte af, at vi igen er blevet inviteret til at stå for en af dagene ved FestiVejles sommerunderholdning, og vi håber virkelig på, at publikum får en festlig dag med en blanding af nye, samt lidt ældre slagermelodier, selvfølgelig på dansk, siger Søren Elsig. 14. juli klokken 15 er det Ulrik Nielsens jazzband, der er klar til at underholde vejlenserne. 21. juli spiller Perry Stenbäck og band. Perrys entusiasme og instrumentale evner har ført ham rundt i Danmark og resten af verden som turnerende musiker, hvor han er særdeles anerkendt for sit unikke guitarspil og ikke mindst sit vindende væsen. 28. juli er det Michael Bhuttos tur til at underholde vejlenserne. Krogh & Co står på scenen 4. august klokken 15, mens sommerkoncerten 11. august klokken 15 er særlig tilrettelagt musikalsk underholdning for børn og barnlige sjæle, her står Phønix nemlig for underholdningen. 18. august klokken 15 er det unge mennesker, der går på scenen. Her underholder Rosborgs gymnasieband, inden FestiVejles sommer som nævnt rundes af 25. august med Horsens Big Band - Big Band Jazz. FestiVejle har som altid tilrettelagt de gratis sommerkoncerter i samarbejde med Vejle Kommune, og Restaurant Skyttehuset holder åbent for frokost og eftermiddagskaffe.
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce