Annonce
Kultur

Gratiskoncerter har haft et godt år: Fredagslive lukker for i år med bluesrock

Vist kun en gang tidligere har der været så mange tilhørere til en af de gratis koncerter i Fredagslive-serien, som da Nice Little Penguins spillede i Vejle Midtpunkt fredag. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Både vejr og publikumsinteresse har været med Fredagslive-koncerterne i Vejle Midtpunkt, der slutter på fredag med Ole Frimer Band.

Vejle: Fredag klokken 16 optræder Ole Frimer Band ved en gratis koncert i Vejle Midtpunkt. Det bliver årets sidste udgave af Fredagslive, der har kørt alle fredage i juni og juli. De propfyldte omgivelser til sidste fredags koncert med Nice Little Penguins var blot den seneste i rækken af velbesøgte arrangementer.

- Vi har været utroligt begunstiget med både publikum og vejr, på nær ved James Rasmussen Trio, hvor det regnede, mens de spillede. En kontrast til det første år, 2017, hvor vi nærmest var ramt af skybrud fredag efter fredag, siger musikbooker Bjarne Rask fra Bygningen.

Fremmødet i fredags, op mod 500, er vist kun overgået af Mathilde Falch sidste år, men generelt har der været fyldt op hver fredag med fyldte bordreservationer hos restauranterne, og mange kommer hver fredag.

Annonce

Imagepleje

- Vi laver koncerterne i samarbejde med Bo-To ejendomme, der udlejer bygningerne i Vejle Midtpunkt. De gør det som en gestus til deres lejere i Midtpunktet, mens vi gør det med håbet om lidt synlighed og PR. Vi har jo ingen indtægt på det, da det er entréfrit, og al udskænkning jo forestås af restauranterne i Vejle Midtpunkt, siger Bjarne Rask.

Han måtte justere sit valg af artister, for publikumsinteressen går mere i retning af folkeligt, festligt og fornøjeligt end deciderede "lyttekoncerter".

- Folk sidder jo og får sig en snak over en fadøl, mens musikken spiller. Derfor er der her også plads til blandt andet kopimusik, som vi jo ellers ikke har på programmet, siger Bjarne Rask.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

112

24-årig mand dræbt af skud: Otte personer anholdt

Annonce