Annonce
Vejle

Gravesen har fået sin tilladelse: Sætter gang i byggeriet af Vejles kæmpestore padel-center

Thomas Gravesen er bidt af padel, og ikke siden den tidligere landsholdsspiller sparkede til sin første fodbold, har han oplevet en sport, hvor man udvikler sig så hurtigt som i padel. Arkivfoto: Mette Mørk
Thomas Gravesen og Kenneth Eskildsen har fået byggetilladelse til et opføre det 5913 kvadratmeter store padelcenter ved VB Parken. Byggeriet forventes at gå i gang i slutningen af juli.

Vejle Nord: Vejle Padelcenter er rykket et afgørende skridt nærmere en realitet.

Vejles landskendte fodboldprofil Thomas Gravesen og erhvervsmanden Kenneth Eskildsen har nu fået Vejle Kommunes tilladelse til at opføre det 5913 kvadratmeter store padelcenter, som parterne løftede sløret for i Vejle Amts Folkeblad tilbage i marts.

Hallen, der er godt 50 procent større end opvisningshallen i DGI Huset Vejle, Spektrum, skal opføres på Bjørnekærvej ved indkørslen til VB Parken.

Annonce

Thomas Gravesen glæder sig over byggetilladelsen.

- Vi er superglade for at få kommunens opbakning til dette projekt, og vi glæder os enormt meget til at komme i gang. Nu skal vi holde de første møder, hvor vi blandt andet skal tage stilling til, om det er fornuftigt at gå i gang, nu hvor sommerferien står for døren. Men vi forventer at sætte spaden i jorden i løbet af tre uger, fortæller Thomas Gravesen.

Anlægger 21 padelbaner

Byggeopgaven har de to bygherrer lagt i hænderne på totalentreprenøren Dansk Halbyggeri A/S, og padelcentret i Vejle er selskabets hidtil største ordre.

Thomas Gravesen og Kenneth Eskildsen bygger et 5913 kvadratmeter stort padelcenter med VB Parken som nærmeste nabo. Parterne forventer at sætte spaden i jorden i løbet af tre uger. Illustration: Dansk Halbyggeri A/S

- Vi skal mødes med entreprenøren og vores tovholder, så vi kan forberede det sidste i forhold til det, vi nu har fået tilbage fra kommunen. Det har været en lang vej, hvor vi har vendt alle de spørgsmål og tvivlssituationer, der har været, med kommunen, men nu er projektet godkendt, fortæller Thomas Gravesen.

Padelcentret skal rumme 17 baner, hvor den ene bliver en nedsænket opvisningsbane med tilskuerpladser omkring.

Samtidig er der givet tilladelse til at opføre fire udendørsbaner, som de to kompagnoner oprindelig gik efter at anlægge denne sommer.

Annonce

Ingen spiller ude om vinteren

Det bliver dog ikke aktuelt.

- Det skyldes, at vi bestiller alle baner samme sted fra, og vi kan ikke nå anlægge de fire udendørs baner her til sommer. Hvis de først er klar til vinter, er der alligevel ingen, som spiller udendørs, og derfor venter vi, til vi åbner hele centret, fortæller Gravesen.

De får dispensation til at bygge stort

  • Vejle Padelcenter bliver så stor en bygning, at den kræver dispensation fra lokalplanens rammer.
  • Ifølge lokalplanen for området må bygningernes rumfang for den enkelte ejendom ikke overstige tre kubikmeter per kvadratmeter af grundarealet, og padelcentret kommer til at fylde fem kubikmeter. 
  • Det ser kommunen dog ikke som noget problem, og den begrunder dispensationen med, at det ikke strider mod lokalplanens principper. 
  • "Dispensationen gives, da padelcentret skal ligge inden for området til offentlige formål, og da der er behov for de ekstra rummeter for at sikre en højde, hvor der kan udøves padelsport," meddeler Vejle Kommune. 
  • Det er en betingelse for dispensationen, som ikke sendes i nabohøring, at der etableres et fem meter bredt beplantningsbælte langs det vestlige skel.

Han og Kenneth Eskildsen har også brugt den mellemliggende periode til at søge inspiration og har blandt været i Stockholm.

- Vi vil gerne åbne noget, hvor folk synes, det er rart at komme, og i Stockholm har de anlagt deres udendørs baner i en havelignende og hyggelig oase. Det vil vi gerne skabe, siger den tidligere landsholdsspiller, som selv er bidt af padel-sporten.

Annonce

Skal etablere en klub

Læser man i den seks sider lange byggetilladelse, stiller Vejle Kommune en række betingelser.

En af dem går på det forretningsmæssige, hvor kommunen understreger, at der ikke må være tale om en ren kommerciel forretning.


Nu er tilladelsen på plads, og så skal vi lige mødes, få de sidste ting på plads og i disse EM-tider ønske hinanden held og lykke og god kamp.

Thomas Gravesen om den forestående byggeperiode


"Vejle Kommune accepterer opførelse af padelcenter under hensyntagen til, at centeret bliver etableret som en forening/klub, med en generalforsamlingsvalgt bestyrelse," meddeler kommunen.

Det skyldes, at centeret skal opføres på et areal, der er omfattet af en lokalplan for et område til blandt andet offentlige formål, som det er tilfældet både med VB Parken og den tennishal, som Vejle Tennis Klub også arbejder på at realisere på markerne omkring fodboldanlægget.

Annonce

Byggeriet tager et år

Den del har de to bygherrer kendt til, siden VB Parken kom i spil til placeringen. Og et advokatfirma har været med til at formulere den model, som kommunen nu har godkendt.

Om padel

  • Padel er en blanding mellem tennis og squash.
  • Banen er en tredjedel af størrelsen på en tennisbane. Der spilles som udgangspunkt to mod to, og det foregår på en bane, der er 10 gange 20 meter med et net til at adskille de to banehalvdele.
  • Banen har desuden vægge - i bagenden og noget af siderne er det i glas, resten er metalgitter.
  • Padeltennis hedder faktisk bare padel, men man brugte navnet padeltennis, da sporten blev introduceret i Danmark og på det tidspunkt var ukendt for mange.
  • Padel er nemmere og mindre krævende end andre ketchersportsgrene.
  • Mange danskere kender padel fra ferier i Spanien, hvor det er den næststørste sportsgren efter fodbold.

Nu kan de så i samarbejde med deres rådgiver og Dansk Halbyggeri gå i gang med at lægge den endelige tidsplan for det store byggeri.

- Vi vil ikke lægge for stram en tidsplan. Der er ingen grund til at stresse. Det er vigtigere, at vi gør det rigtigt, og vi regner med, at byggeriet vil tage et år plus det løse. Så forventningen er, at centeret står færdig ultimo sommer næste år, så vi er klar til den helt store sæson, siger den kommende padelcenter-ejer.

Det kommende padelcenter kommer til at ligge langs VB Parkens parkeringsplads og bliver afskærmet af et fem meter bredt læbælte. Centret får sine egne 100 parkeringsbåse. Illustration: Dansk Halbyggeri A/S
Annonce
Erhverv For abonnenter

Bagerpar blev smittet med corona for næsten et år siden: I dag må de stadig tage en middagslur på sofaen og få hjælp til at lave romkugler

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Kæmpe tilflytning til Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kan mærkes hos leverandør: Skal levere varme til 32.000 nye huse

VEJLE For abonnenter

Erhvervsområde midt i byen er dødsdømt og erstattes af 110 boliger i løbet af de kommende fire år: Det kan du vente dig

Navne

Idrætsklub hædrer to af de mest holdbare personer: Thorkild Bo løb fra et helt fodboldhold

Alarm 112

Mand truede bekendte med kniv - igen: Politiet går efter at få ham fængslet

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Jelling For abonnenter

Vejles borgmester vidste ikke, hvornår beboerne på Center Sandvad ville flytte ind - Udlændingestyrelsens svar er uklart

KOMMENTAR For abonnenter

Lad mig sige det lige ud: Det er for åndssvagt ikke at værne endnu mere om 'de åndssvages' historie

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur

Kronprinsessen kommer til børnenes hovedstad: Sådan kan du være med

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Annonce