Annonce
Billund

Grindsted åbnede 1. division med sensationel sejr over storfavoritterne

Der blev kæmpet hårdt om hver eneste bold, da Grindsted tog imod HC Midtjylland i sæsonåbningen i 1. division. Kampen endte med en sensationel sejr til Grindsted på 26-25. Foto: Alex Hermann.
HC Midtjylland er favorit til at vinde 1. division og rykke op i landets bedste håndboldrække. Men lørdag eftermiddag måtte de forlade Lynghallen med hængende hoveder efter at være blevet besejret af Grindsted.

Grindsted: Allerede i første spillerunde var håndboldfesten på sit højeste i Lynghallen.

HC Midtjylland, der er blandt de absolut bedste hold i 1. division og er favorit til at rykke op i landets bedste række, blev sendt hjem til Herning med et nederlag på 26-25. Et resultat, der ikke overraskende skabte stor begejstring blandt de tilskuere, der efter mere end en halv sæsons fravær igen havde mulighed for at indfinde sig.

Bjarke Nybo Jørgensen bidrog til sejren med fire scoringer, og han var ikke helt afvisende, da han efter slutsignalet blev spurgt, om han inden kampen havde været villig til at sælge opgøret for et enkelt point. Han og resten af Grindsted-holdet troede dog på muligheden for sejr.

Annonce

- Vi spiller en virkelig god kamp. Sidste år spillede vi også tætte kampe mod dem, så vi troede på muligheden, siger Bjarke Nybo Jørgensen.

Fedt med tilskuere

Selvom der var plads til flere, var Lynghallen denne lørdag eftermiddag fint besøgt, og der blev skabt en god stemning blandt publikum. Det blev bemærket på banen.

Tobias Rasmussen er en af Grindsteds nye spillere i denne sæson. Han var meget sikker i afslutningerne fra venstre fløj, hvor han fire gange sendte bolden i kassen. Foto: Alex Hermann.

- Det er rigtigt fedt, at der er kommet tilskuere igen, og det er fedt, at ungdomsholdene kommer og larmer. Det giver en rigtig god stemning, og det kan måske også være med til at kyse modstanderen. Der er ikke mange steder, hvor man spiller i en så tætpakket hal, så det er helt klart en fordel for os, lyder det fra Bjarke Nybo Jørgensen.

Annonce

Holdt fast i taktikken

De to hold fulgtes ad gennem hele 1. halvleg, og det så godt ud for Grindsted, der ved pausen var foran med to mål. Blot fem minutter inde i 2. halvleg var det imidlertid vekslet til en føring på to mål til gæsterne, men her viste Grindsted stor selvtillid ved at kæmpe sig tilbage.

De scorede for Grindsted

Frederik Nielsen - 5 mål.

Tobias Rasmussen - 4 mål.

Bjarke Nybo Jørgensen - 4 mål.

Hjalmar Andersen - 3 mål.

Daniel Jørgensen - 3 mål.

Jakob Villemoes Larsen - 2 mål.

Thomas Theilgaard - 2 mål.

Kristoffer Jessen - 1 mål.

Christian Wetche - 1 mål.

Niklas Bjørn Jensen - 1 mål.

- Vi kommer ud med meget stor intensitet og lader os ikke kyse af, at vi kommer bagud. Selvom vi kom bagud tidligt i 2. halvleg, holdt vi fast i vores taktik, siger Bjarke Nybo Jørgensen.

Grindsted måtte dog omstille sig, for 10 minutter inde i 2. halvleg fik forsvarsminister Rolf Ravn sin tredje udvisning og dermed diskvalifikation.

Nicklas Bjørn Jensen fik mere ansvar i de sidste 20 minutter, efter Rolf Ravn blev diskvalificeret. Den opgave blev løst, og han bidrog selv med en kontrascoring. Foto: Alex Hermann.

- Det betyder selvfølgelig, at der forsvinder noget tryghed i forsvaret. Men det hjælper på det, når man har Bjørn (Nicklas Bjørn Jensen, red.) siddende på bænken, som bare kommer ind og spiller en god kamp, siger Bjarke Nybo Jørgensen, der selv havde heldet med sig i en meget afgørende situation, da han mod slutningen af kampen sendte kuglen på stolpen, hvorefter den ramte målmanden og gik i mål til en meget vigtig scoring.

Næste gang Grindsted spiller på hjemmebane, er lørdag den 25. september klokken 16. Her bliver udfordringen ikke mindre, for den er en anden oprykningskandidat, HØJ Elite, der kommer på besøg i Lynghallen. HØJ bliver ført an af de tidligere landsholdskæmper Bo Spellerberg og Søren Haagen.

Grindsted-træner Rasmus Bertelsen sludrede undervejs lidt rigeligt meget med kampens dommere - i hvert fald efter dommernes smag. Foto: Alex Hermann.
Det var ganske overraskende, at Grindsted kunne tage to point mod HC Midtjylland, der er favorit til at rykke op i Håndboldligaen. Foto: Alex Hermann.
Tilskuerne var igen på plads i Lynghallen, og det gav mere larm og intensitet end i sidste sæson. Det - og så selvfølgelig sejren til Grindsted - gjorde det bare sjovt at gå til håndbold. Foto: Alex Hermann,
Næste gang Grindsted spiller på hjemmebane er lørdag den 25. september, hvor et andet formodet tophold, HØJ Elite, kommer på besøg. Foto: Alex Hermann.

Grindsted åbnede 1. division med sensationel sejr over storfavoritterne.

Bjarke Nybo Jørgensen


Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020:  Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Billund For abonnenter

Skole har 65 smittede elever og 13 lærere, der er hjemsendt med smitte eller smittede børn: - Det kan ikke andet end at gå udover fagligheden

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Annonce