Annonce
Sport

Grindsted fører fortsat 2. division

Efter en intens og jævnbyrdig kamp kunne Grindsted glæde sig over en sejr på 25-23 over AGF. Arkivfoto: Jørgen Kirk
På torsdag venter sæsonens første helt store styrkeprøve, når Grindsted skal møde Rækker Mølle. Begge hold har vundet alle deres kampe i sæsonen, inden de tørner sammen.

Grindsted: De bedste håndboldherrer fra Grindsted GIF ligger efter weekendens kamp fortsat helt i toppen af 2. division. Søndag eftermiddag fra århusianske AGF på besøg i Lynghallen, og de blev efter en jævnbyrdig og til tider lidt rodet kamp sendt hjem til Smilets By med et nederlag på 25-23.

Det var Grindsted, der kom bedst fra start, men de århusianske gæster formåede i løbet af 1. halvleg at trække tempoet ud af kampen med nogle meget lange angreb. Det viste sig at være den helt rigtige taktik for gæsterne, som dermed kom bedre med. Da det endvidere kneb ganske voldsomt for Grindsted at score på chancerne - alene i 1. halvleg blev ni oplagte chancer brændt - var stillingen ved pausen 13-11 til gæsterne.

Annonce

Bedre i 2. halvleg

Efter pausen fik AGF bragt sig foran med hele fire mål, men herefter hævede hjemmeholdet niveauet. Forsvaret begyndte at stå bedre, og det gav nogle lette kontrascoringer, og da Grindsted-spillerne desuden begyndte at score på de oplagte målchancer, begyndte det at gå den rigtige vej.

Slutningen skulle dog vise sig at blive nervepirrende. Grindsted fik to udvisninger lige efter hinanden med fire minutter igen, og dette var lige ved at blive kampafgørende. Med blot ét minut tilbage af kampen var AGF i boldbesiddelse, mens Grindsted blot var foran med en enkelt kasse. Heldigvis smed AGF bolden væk, og Grindsted fik spillet sig til et straffekast med fem sekunder igen. Dette blev omsat til mål, og sejren blev derfor på 25-23.

Moralen holdt

De to point vakte stor glæde hos hjemmeholdet.

- På en dag, hvor vi brænder urimeligt mange chancer, og kampen samtidigt får lov til at blive afviklet på AGF's præmisser, er det godt, at moralen holder, og at vi vinder. Specielt perioden fra 11-15 efter 35 minutter og frem til det 56. minut, hvor vi vinder 13-4, ligner det et normalt niveau fra vores side, og vi lykkedes med at få ændret de ting, som vi har indflydelse på, og det er jeg meget tilfreds med, lyder det fra træner Flemming Pedersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce