Annonce
Billund

Grindsted gik i sort: Nu skulle strømmen være sikret

Grindsted gik i sort torsdag aften, men nu er strømforsyningen sikret indtil mandag, hvor en tekniker udefra kommer og leder efter, hvad der gik galt. Privatfoto: Kenny Schmidt
Mandag kommer en tekniker udefra og hjælper med at finde ud af, hvad der gik galt torsdag aften, da Grindsted gik i sort.

Grindsted: Teknikerne har indtil videre opgivet at finde ud af, hvorfor Grindsted pludselig gik i sort torsdag aften. Det er dog lykkedes at omdirigere strømmen, således at strømmen nu kommer udenom det ”område”, hvor der var problemer. Dermed er strømmen sikret for byen.

Det oplyser Simon Lindblad-Madsen fra GEV, Grindsted El og Varmeværk.

Mandag kommer en ekstern tekniker og kigger på problemet.

Annonce

- Derfor har vi valgt ikke at gå ind og fejlsøge nu, da teknikeren alligevel gør det mandag, og da nettet samtidigt kører stabilt, er der heller ikke et akut behov, oplyser han.

At store dele af Grindsted blev mørklagt torsdag aften, skyldes en fejl i elnettet, som teknikerne fra GEV i første omgang koncentrerede sig om at at få udbedret.

En lille time i sort

Alligevel gik der omkring 50 minutter, før folk - herunder også GEV selv - havde strøm igen. I den periode nåede mange Grindstedborgere at spørge - blandt andet på Facebook - hvad der dog var sket.


Når strømmen går, kan vores kedel komme i problemer, fordi der ingen aftræk er længere, så den kan komme af med dampen.

Martin Kirstein Madsen, IFF


Flere brag cirka samtidig stammede ikke fra GEV, men skyldtes en kedel på IFF, Griundstedværket.

- Når strømmen går, kan vores kedel komme i problemer, fordi der ingen aftræk er længere, så den kan komme af med dampen. Så er der en overtryksventil, der går, og det hvæser, forklarer direktør Martin Kirstein Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

44-årig mand tiltalt i grov sag om voldtægt af børn under 12 år

Alarm 112

Nej, den flinke mand var ikke fra politiet: Nyt forsøg på at narre penge fra folk

Annonce