Annonce
Billund

Grindsted kirke kommer til at mangle præster: Tre af fire præster er på vej væk

Grindsted Kirke bliver de kommende måneder betjent af sognets tilbageværende præst, Steen Søvndal, samt af vikarer. Arkivfoto: Christer Holte
Bodil Raakjær Jensen er den tredje af Grindsteds præster, der snart er på vej væk. Biskop betegner det som en "usædvanlig situation".

Grindsted: Nu rejser den tredje præst fra Grindsted.

Bodil Raakjær Jensen har per 1. november fået nyt arbejde i Varde Provsti, hvor hun i forvejen har halvdelen af sin ansættelse. Hendes job bliver fremover til en fuldtidsstilling, hvor Bodil Raakjær Jensen fortsat skal være præst i Alslev, Janderup og Billum Sogne og derudover - hvis alt falder på plads - skal knyttes til plejehjem i Varde Kommune.

Med Bodil Raakjær Jensens farvel til Grindsted, er der nu tre præster, der rejser i løbet af dette efterår.

Annonce

Udover Bodil Raakjær Jensen er det provst Anna Marie Erbs, der går på pension og stopper som præst med udgangen af oktober. Hun bliver dog som provst året ud.

Desuden har Egil Hvid-Olsen fået nyt embede ved Esbjerg. Han er præst i Grindsted, Nollund og Urup indtil 30. september, men er allerede flyttet ud af præsteboligen i Østerbrogade.

Bodil Raakjær Jensen er den tredje af Grindsteds præster, der har fået nyt job. Arkivfoto

Dermed rejser de to grundtvigianske præster samt Bodil Raakjær Jensen, der betegner sig selv som en præst, der står midt i kirken, og tilbage bliver Steen Søvndal fra Indre Mission.

Meninger brydes

- Meningerne brydes i Grindsted, og det er ikke nogen hemmelighed. Det er naturligt, når man teologisk set står forskellige steder, men der er ting, der bliver problematiseret, som jeg ikke har været vant til før. I bund og grund er jeg nok bare ret fredsommelig og vil helst have det stille og roligt, siger Bodil Raakjær Jensen og understreger, at hun på ingen måde smækker med døren, når hun går.

På den anden side lægger hun heller ikke skjul på, at samarbejdet mellem præsterne  indimellem har været udfordret. Det kom blandt andet til udtryk, da menighedsrådet godkendte, at den samme præst skal holde søndagsgudstjenesten i både Grindsted Kirke og i Nollund eller Urup Kirker.

Det kom bag på Bodil Raakjær Jensen, at der kunne være så stor uenighed om det, som der viste sig at være. Sagen gav heftig debat i menighedsrådet, hvor Indre Mission ikke lagde skjul på, at man var meget imod den nye praksis.

Meningerne brydes i Grindsted, og det er ikke nogen hemmelighed.

Bodil Raakjær Jensen

- Jeg har altid været vant til, at man som præst kan have to gudstjenester på en søndag, og det kom bag på mig, at nogen syntes, det var et problem. Her blev jeg del af en konflikt, og det er jo ikke ligefrem noget, der øger arbejdsglæden, siger hun.

Annonce

Tillid

Bodil Raakjær Jensen har i ni år taget den timelange tur fra sit hjem og til Grindsted og har gennem længere tid arbejdet på at få sit arbejdsliv samlet.

- Nu er jeg 61 år og synes, der går meget tid med at køre frem og tilbage. Jeg skal fortsat arbejde nogle år, og skulle jeg nå at prøve noget nyt, så skulle det være nu, siger hun og pointerer, at det ikke er konflikter, hun vil tænke på fremover.

- Når jeg tænker på Grindsted, tænker jeg på alle de mennesker, der har vist mig tillid, siger hun.

Annonce

Usædvanlig situation

Biskop Elof Westergaard betegner det som et stort tab for Grindsted, at tre præster rejser på næsten samme tid. Han forventer, at det bliver 1. april, før hele kabalen med nye præster og en ny provst er faldet på plads.

-  Det er en usædvanlig situation. Jeg har i hvert fald ikke i mine syv år som biskop set noget lignende. Grindsted går desværre en usikker tid i møde, og i en tid med præstemangel bliver den helt store opgave at få præster til at søge stillingerne, siger han.

Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Uheld på E45

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Hedensted

Alternativet har været en redning og et afbræk fra jobafprøvningshelvede: Nu stiller Mads op til byrådet

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Billund

Skal vi tænke nyt i ældreplejen fremover?

Trafik og politi

Følg med her: Uheld på E45

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce