Annonce
Kultur

Grindsted og Hejnsvig vil arbejde sammen om ungdomsfodbolden

Grindsted GIF og Hejnsvig IF vil i fremtiden arbejde sammen om at stille fælles hold på ungdomssiden. Arkivfoto: Keld Stampe
Når der til foråret igen skal spilles fodbold, vil Grindsted GIF og Hejnsvig IF arbejde sammen om at stille hold i flere ungdomsrækker.

Grindsted/Hejnsvig: Det kan være nødvendigt for de lokale fodboldklubber at arbejde sammen, hvis der skal være mulighed for at stille hold i de enkelte rækker. I de seneste år har Vorbasse Boldklub og Hejnsvig IF stillet fælles hold, men det samarbejde er nu afbrudt, og i Hejnsvig har man i stedet vendt blikket mod kommunens største by. Her er der etableret et nyt samarbejde med Grindsted GIF.

- Vi har efter det afbrudte samarbejde med Vorbasse en række årgange i vores ungdom på drengesiden, der er små og ikke kan stille eget hold. De får nu mulighed for at træne og spille i Grindsted, og så spilles der kampe både i Hejnsvig og i Grindsted, siger Carsten Strandhave, der er fodboldformand i Hejnsvig Idrætsforening, via en pressemeddelelse.

Annonce
Vi synes, fodbold er verdens bedste sport, og vi vil gerne give flest mulighed for at spille.

Carsten Strandhave og Søren Madsen, fodboldformænd i Hejnsvig IF og Grindsted GIF.

HIF har mange pigespillere

På pigesiden er de stærkt kørende i Hejnsvig IF, som har lige så mange piger, der spiller fodbold, som de har i Grindsted GIF. Derfor vil der senere på måneden blive inviteret til forældremøde for at orientere om det nye samarbejde, der giver mulighed for, at der kan stilles hold i alle rækker.

- Vi har først for tre år siden fået en pigeafdeling igen, og den vokser stødt. Men der er ingen tvivl om, at et samarbejde med Hejnsvig IF vil styrke mulighederne for, at alle kan udvikle sig yderligere, og at vi kan spille 11-mands fodbold i blandt andet U15, som pigerne gerne vil, siger Søren Madsen, som er formand for fodboldafdelingen under Grindsted GIF.

Også i oldboys-rækkerne arbejder de to klubber sammen om at stille hold. Seniorer og børn op til U10 vil fortsat spille i hver deres klub, men i ungdomsårgangene er det altså nødvendigt at arbejde sammen.

- Vi synes, fodbold er verdens bedste sport, og vi vil gerne give flest mulighed for at spille. Også dem, der ikke nødvendigvis er den kommende Pernille Harder. Ved at arbejde sammen kan vi forhåbentlig få hold på flere niveauer og et træningsmiljø, der er både sjovt og udfordrende for både de dygtige og de, der bare elsker fodbold og det sociale, siger de to fodboldformænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Annonce