Annonce
Billund

Grindsted skabte sensation og vandt i Herning

Grindsted GIF formåede søndag aften at skabe en mindre sensation, da holdet på udebane i Herning besejrede HC Midtjylland med 27-24. Arkivfoto: Alex Hermann
Grindsted GIF har stadig maksimumpoint i 1. division, efter HC Midtjylland i egen hule besejret med 27-24. Et resultat, som selv Grindsted-træneren over overrasket over.
Annonce

Grindsted: En mindre sensation. Det var, hvad Grindsted GIF's håndboldherrer skabte søndag aften, da turen til Herning resulterede i den tredje sejr på stribe. 27-24 stod der efter de 60 minutter på måltavlen, og dermed har Grindsted efter tre kampe fortsat maksimumpoint i 1. division.

Et resultat, der selv i Grindsted-lejren var overraskende.

- Vi stiller op uden Jacob (Vinholt Pedersen, red.) og Daniel (Jørgensen, red.), som begge er skadede, så det her havde vi slet ikke forventet. Det er to stamspillere, som har båret holdet op gennem rækkerne, så det er meget svært ikke at være glad, lyder det fra en glad Grindsted-træner Flemming Pedersen.

Jacob Vinholt Pedersen blev i sidste uges kamp mod Otterup ramt af en hjernerystelse, og Daniel Jørgensen har problemer med den ene skulder. Flemming Pedersen håber, at Daniel Jørgensen allerede i den kommende uge kan begynde at træne igen, mens det er noget mere usikkert, hvornår Jacob Vinholt Pedersen kan være tilbage på banen.

Annonce

Overrasket over sejr

HC Midtjylland var et af de hold, som Grindsted-træneren inden sæsonen havde spået ville ligge i toppen af rækken og måske spille med om billetterne til landets øverste håndboldrække. Så når det trods savnet af to bærende spillere kunne blive til en sejr, er der tale om en væsentlig overraskelse.

- Det havde jeg ikke engang regnet med, selvom vi havde været fuld hold, for HC Midtjylland er et virkelig godt hold. Men vi rammer bare lige nøjagtigt, hvor vi skal i forhold til deres spillestil, siger Flemming Pedersen, der havde fået lagt den helt rette taktik til opgøret.

Hjemmekamp på lørdag

Grindsted GIF's næste hjemmekamp er lørdag den 26. september, hvor SUS Nyborg kommer på besøg i Magion.

Denne kamp bliver fløjtet i gang klokken 15.

- Der sker det, vi gerne vil, nemlig at vi kommer til at spille seks mod seks på buen, så det ikke bliver en kontrakamp, hvor vi løber frem og tilbage. For det er der, de er meget stærke. Men vi var ikke svækket i vores defensiv, og det er det, der afgør kampen, siger Flemming Pedersen, der er meget tilfreds med, at hans hold blot lukkede 10 mål ind i 1. halvleg.

- Det er kun, fordi de går over til at spille syv mod seks, at vi får svært ved at få bugt med det, og de får scoret en del mål til sidst, siger han.

Bjarke Nybo Jørgensen blev Grindsted GIF's topscorer med ni scoringer.

Annonce

Nu som favoritter

Når Grindsted på lørdag igen spiller på hjemmebane, skal holdet prøve noget nyt: At være favoritter.

Her kommer SUS Nyborg på besøg i Magion, og det er et hold, der ganske vist lagde fra land med et enkelt point i første kamp, men i sine efterfølgende to kampe har fået store klø. Nyborg er da også et af de hold, som Grindsted-lejren inden sæsonen mente skulle besejres, hvis holdet skulle gøre sig forhåbninger om at overleve i 1. division.

- Hvis vi virkelig har format, så evner vi også at vinde sådan en kamp, hvor vi pludselig er favoritter i 1. division. Det har vi ikke prøvet endnu, så hidtil har vi spillet forholdsvis frit. Men det er et hold, som vi bør kunne slå, så det bliver spændende, hvordan vi håndterer det, siger Flemming Pedersen.


Vi stiller op uden Jacob (Vinholt Pedersen, red.) og Daniel (Jørgensen, red.), som begge er skadede, så det her havde vi slet ikke forventet. Det er to stamspillere, som har båret holdet op gennem rækkerne, så det er meget svært ikke at være glad.

Flemming Pedersen, træner, Grindsted GIF
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Stor interesse for nybyggeriet i Borgergade

Annonce