Annonce
Billund

Grindsted skal også have ny læge

Hos "Lægerne Vestergade 27" er man i overvejelser om, hvad der skal ske, når Jette Solevad ikke længere skal arbejde på fuldtid. Arkivfoto
Jette Solevad, som fylder 71 til sommer, vil ikke fortsætte på fuldtid. Hun vil enten ned i tid eller går på pension.

Grindsted: Det er ikke kun i Billund, at der skal skaffes en ny læge i den nærmeste fremtid.

Senest 1. september stopper læge Jette Solevad i Grindsted med at arbejde på fuldtid, da hun fylder 71 år i løbet af sommeren. Det er endnu ikke afklaret, om hun går på pension, eller om hun fortsætter på deltid i "Lægerne Vestergade 27", hvor hun har praksis sammen med Martin Andersen. Under alle omstændigheder skal der findes ekstra lægehjælp.

- Fem dage om ugen kan jeg ikke blive ved med. Jeg skal i hvert fald ned i tid. Men vi er stadig ved at overveje alle muligheder. Det er afgjort senest til 1. maj, siger Jette Solevad, som har godt 900 patienter.

Blandt mulighederne overvejes der, at Martin Andersen overtager ansvaret for klinikken, mens Jette Solevad fortsætter i huset på deltid sammen med en anden læge.

Annonce

Regionen overtager til maj

Hvis klinikken ikke er solgt eller overdraget til en anden læge senest 1. maj, overtager Region Syddanmark automatisk ansvaret for klinikken.

Ligesom med praksissen i Billund vil regionen sætte Grindsted-praksissen til salg landsdækkende og sideløbende gå i gang med at forberede et udbud af klinikken til private leverandører. Her er regionen dog mere pessimistisk i forhold til muligheden for at finde en familielæge.

- Det kan godt være kritisk i Grindsted. Der er ikke så mange læger, der har vist interesse for Grindsted som Billund. Lokaleproblemerne er også værst i Grindsted, siger Ulla Krogh Jessen fra Region Syddanmarks rekrutteringshold.

Ligesom i Billund vil der også senest i slutningen af maj være en afklaring på, hvad der kommer til at ske med lægedækningen i Grindsted.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle Boldklub

Befrielsesaktion skabte kortvarig tumult efter kampen mellem Vejle og Kolding

Annonce