Annonce
Billund

Grindsted: Vegetarer og landmænd mødes til debat om fremtidens landbrug

Grindsted Landbrugsskole, Jysk Landbrug og Landboungdom inviterer til debataften under overskriften: Landbrugets fremtid. PR-foto
Fremtidens landbrugsproduktion er til debat på Grindsted Landbrugsskole, når vegetarer og landmænd mødes.

Grindsted: Der er lagt op til en heftig debat, når Grindsted Landbrugsskole, Jysk Landbrug og Landboungdom inviterer til en aften under overskriften: Landbrugets fremtid.

- I de senere år er debatten blevet skærpet omkring, hvordan dansk landbrugsproduktion skal foregå i dag og i fremtiden. Der stilles store krav fra politikerne og forbrugerne til, hvordan vi producerer, så derfor er det helt naturligt for os, der uddanner fremtidens landmænd, at deltage i debatten om, hvad vi skal uddanne de unge mennesker til, forklarer forstander Lene Søholt Jacobsen, Grindsted Landbrugsskole, om baggrunden for den kommende debataften, i en pressemeddelelse.

Her vil der blandt andet blive diskuteret, om den danske ko skal erstattes af en plante? Hvor stor magt har forbrugerne ude i supermarkedet? Og hvad tænker en vegetar?

Annonce

Giver den gas

Og der er ingen tvivl om, at de inviterede er klar til at give den gas.

- Det bliver en aften, hvor vi landmænd ikke skal regne med at blive strøget med hårene, men det skal vi heller ikke. Vi skal alle blive klogere på, hvad fremtidens forbrugere de forventer, og hvad de vil forpligte sig til, for vi er klar til at producere det, som efterspørges i fremtiden, siger H.C. Gæmelke, landmand og formand for Jysk Landbrug.

H.C Gæmelke vil agere ordstyrer på aftenen, hvor oplægsholderne og paneldeltagerne er Rune C. Dragsdahl, generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening, Thomas Roland, ansvarlighedschef hos Coop, Erling Bonde, økologisk landmand, og Christian Lund, formand for Dansk Kvæg.

Slutter med et smil

Som afslutning på aftenen skal smilene tilbage på læberne, så derfor kommer den landskendte syngende landmand Thomas Birkedal og underholder. Thomas Birkedal er bedst kendt for sin sang om tarteletter sunget og filmet i sit traktorførerhus, som blev et viralhit på facebook med tusindvis af seere.

Debataftenen er tirsdag 26. november kl. 19 på Grindsted Landbrugsskole, Tronsø Parkvej 40. Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Annonce