Annonce
Vejle

Se videoen: Wellness for grise

- Det er wellness for grise, siger Henrik Bovbjerg, med et smil om munden, da vi kigger ud over hans marker ved Give.

Og man kan ikke rigtig lade være med at blive i godt humør, når man går rundt blandt små og store grise, der set ud til at nyde foråret i fulde drag.

Pludselig spjætter et par smågrise afsted, og Julie Korsholm Hansen kommer kørende forbi.

Hun er en af Henriks syv ansatte og skal se til en so, der ikke har fået så mange unger som forventet. Jeg får lov at kigge med, mens hele hendes arm forvinder ind i den store so, der roligt bliver liggende i sin hytte med de allerede fødte unger liggende ved sine patter.

Og jo, den 24-årige kvinde trækker en unge mere ud - og to til.

Annonce
Julie Korsholm Hansen er uddannet landmand og er ansat hos Bovbjerg Økologi, hvor en af hendes primære opgaver er at tilse de nyfødte grise, øremærke dem og skærme dem af for at rende væk fra soens hytte de første dage. Det er et halvt år siden, hun sidst har haft armen oppe i en so, men denne dag er der to søer, der må have hjælp til at få de sidste grise ud, da fødslerne er gået i stå. Foto: Mette Mørk

Salig so

– Du skal også lige hilse på kælesoen, siger Julie Korsholm Hansen ude af hytten igen.

Hun har opdaget, at so nummer 66 virkelig elsker at blive kløet. Det ser ud, som om den store so er lige ved at give sig til at logre med halen eller spinde som en kat, da Julie for alvor tager fat og sætter sig på ryggen af den og giver den en ordentlig tur med to gange klør fem.

Grisen har ikke noget navn, for det er arbejde at være her, men det er hyggeligt, at den nyder kontakten.

Langs læhegnet midt på marken ligger der med spredte mellemrum en gris og nyder forårssolen. En drægtig so vejer mellem 160 og 350 kilo alt efter alder. De får op til syv kuld grise. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce