Annonce
Give

Grisene må holde for, når byen går til biddet

Anders Jørgensen er ikke blot formand for Gadbjerg Borgerforening, der arrangerer den ugelange sommerest. Han er også en habil kok, når menuen står på helstegt pattegris. Arkivfoto
Gadbjerg forstår at feste med masser af aktiviteter og mad: To dage med helstegt pattegris. Desuden byder den ugelange byfest på en konkurrence i hotdogspisning og et motionsløb inden den store fest 22. juni.

Gadbjerg: Der er gris på gaflen, når der skal fests i Gadbjerg. Det viser den årlige byfest med stor tydelighed.

Byfesten blev snigstartet i lørdags med fugleskydningskonkurrence i Refstrup Plantage. Her blev det kommende års fuglekonge og kronprins kåret som resultatet af omkring 1000 afgivne skud. Hvem der vandt de ærefulde titler offentliggøres ifølge byfestprogrammet først ved den store fest på lørdag.

Et opslag på byens facebookside viser dog, at Jesper Holm Pedersen løb med sejren. Men om det er som kronprins eller fuglekonge er usikkert.

Mere sikkert er det, at der efter selve skydningen er folkefest med helstegt pattegris og fadøl i passende mængder.

Det bliver fordøjet hen over weekenden og først i aften, tirsdag finder det næste arrangement sted. Det sker på "Rauns Plads" midt på Langgade, hvor et nedlagt hus har givet en åben plads med udsyn til skoven. Her afvikles der først Gadbjergmesterskaber i den ædle disciplin "Hotdog-spisning", inden Martin Frehr Sundahl spiller op til "Musik i parken".

Annonce

Tre ruter

Onsdag afvikles Gadbjerg-løbet med udgangspunkt fra byens stadion. Løbene starter klokken 19, men forud er der mulighed for at tilmelde sig, hvis man først på selve dagen finder ud af, man vil løbe med. Der er også fælles opvarmning før deltagerne sendes af sted på en af de tre ruter. Den korteste er på 1,1 kilometer og den er velegnet også for rullende materiel som for eksempel barnevogne eller kørestole.

De to øvrige ruter er på henholdsvis 4,2 og 8,8 kilometer og de går ud gennem skoven omkring stadionområdet.

Torsdag er der sommerfest-banke o Margrethe-salen inden der fredag holdes midsommerfest ved stadion. Her ligger også spejderhytten Kernen og her steges byfestens anden helstegte pattegris fra klokken 18. Samtidig er der børnedisko i hallen og lidt senere musik i teltet og rafleturnering.

Lørdag er der optog gennem byen klokken 10 og klokken 11, når optoget når festpladsen på stadion, begynder en lang række aktiviteter. Der er fodboldkampe og diverse konkurrencer for børn, børnedyrskue, bagagerumssalg og fodboldkamp mellem land og by.

Klokken 18.30 starter den store fest i teltet. Her serveres der kød fra grill og diverse salater.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce