Annonce
Læserbrev

Grisetransporter: Der er noget grueligt galt i branchen

Annonce

Læserbrev: Der skulle kun gå få dage fra mit seneste læserbrev i Fredericia Dagblad om væltede svinetransporter, til et nyt lastvognstog 2. januar væltede med 360 grise ombord.

Det er skrækkeligt, og igen er vi vidner til grov mishandling af dyr - denne gang en ulykke i Finderup ved Viborg, hvor 100 grise blev dræbt.

En kort Google-søgning viser, at syv dyretransporter er forulykket i 2019.

Alene i efteråret 2018 væltede ni dyretransporter indenfor en periode af kun fire måneder.

Foreløbige undersøgelser har vist, at det i 80 pct. af tilfældene er chaufføren, der er skyld i ulykken.

Det er således relevant og helt fair at spørge, om der er tale om udygtige chauffører, sløseri eller tekniske årsager. Det er under alle omstændigheder en seriehændelse, der vidner om, at der er noget grueligt galt i branchen.

Chaufføren fra Finderup har fortalt, at han trak lidt til siden, hvorefter vogntoget kom i slinger og væltede. Er det bare en dårlig undskyldning, eller er der i virkeligheden tale om et komplekst problem?

Statens biltilsyn burde omgående lave nogle restriktioner på transporterne, indtil problemet er undersøgt til bunds.

Hvad med at læsse en grisetransport med 360 rullebrædder påmonteret sandsække i grisestørrelse og -vægt og lade den tage en tur på et af de mange tekniske køreanlæg?

Jeg vil tro, at styre- og bremseprøver og undvigemanøvrer vil vise, at et meget højt tyngdepunkt og ustabilitet er en del af problemet.

Men igen må jeg spørge: Hvor er ministeren? Hvor er branchen? Hvor er branchens havarikommission? Hvor er bilinspektørernes rapporter og anbefalinger? Hvor er grundig uddannelse og prøvning af chaufførerne? Hvor er folketingspolitikeren, der har fået nok?

Karsten Byrgesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Folkene bag Vejles festlige natteliv håber på genåbning, men tvivler på, at den kommer snart

Billund

To biler stødte sammen i tæt trafik

Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce