Annoncørbetalt indhold

Guide: Gode gaveidéer til studenten

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Årets glade studenter er sprunget ud og landet over prydes bybilledet af hvide huer med farvestrålende bånd. Forude venter næste kapitel, rejser, studier, nye venner, kærester og oplevelser - men allerførst skal den afsluttende eksamen fejres med alt, hvad der hører sig til af roser, bobler, sang, hvin, grin og studenterkørsel i gaderne.

Står du med en invitation til en studenterfest i hånden, skal du naturligvis også have en gave med til dagens hovedperson. Imidlertid kan det være svært at finde på den rigtige gaveidé, som helst sikkert vil gøre lykke - men fortvivl ej. Vi bringer her en lille guide med inspiration, så du ikke skal gå tomhændet.

Annonce

Smykker eller rejsetilskud

Den helt klassiske gave til den nybagte studine er et smukt smykke, som altid kan fungere som et minde om den store dag. En halskæde, et armbånd, en ring eller et par øreringe er idéelt - til den mandlige student kan du også købe et flot ur, som kan pryde håndleddet. Det er muligt at finde smykker og ure i alle prisklasser - så du kan helt sikkert også finde en smykkegave, der passer til dit budget.

Hvis smykker ikke er sagen, er der også rig tradition for at forære studenten en pengegave i form af et rejsetilskud, så de kan komme ud og opleve verden. Læg pengene i en kuvert med et flot kort, hvor du skriver en lille hilsen - det er en gave, der både er nem og betænksom.

Ting til det første hjem

Når studentereksamen langt om længe er overstået og sabbatåret eller en videregående uddannelse ligger forude, er det for de fleste unge mennesker også tid til at flytte hjemmefra. Derfor kan det være en god gaveidé at købe en ting eller to til deres første hjem - f.eks. gryder eller pander, service, glas, håndklæder, sengetøj eller lignende.

Hvis du er i tvivl om, hvad der falder i studentens smag, kan du også nøjes med at forære dem et gavekort til en butik eller online forhandler, der sælger boligtilbehør- og interiør. På den måde kan de helt selv vælge, hvad de vil have - og du dukker op med en gave, som helt sikkert vil vække glæde hos modtageren.

En god læseoplevelse

Et ungt menneske, der står på tærsklen til voksentilværelsen, har ofte brug for lidt åndelig vejledning. Det kan være svært at vide, hvem man er, når man knap nok er trådt ud i livet endnu - men der kan være megen hjælp at hente i litteraturens verden. En god bog er den oplagte studentergave, og det kan både være skønlitteratur, en fagbog, en hobbybog eller noget fjerde.

Er du i tvivl om, hvad studenten interesserer sig for, kan du eventuelt spørge forældre eller søskende til råds.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.