Annonce
Børkop

Gulddreng kommer op af graven - han skal være med til at redde grundvandet

Gulddreng er tilbage for en stund. Og farverig som vanlig. Pressefoto
Den havde man ikke set komme: Musikeren og sangskriveren Malte Ebert fra Andkær lader Gulddreng genopstå. For en stund. Gulddreng er med i en kampagne, hvor Økologisk Landsforening sætter fokus på grundvandet.

Andkær: Han havde egentligt lagt sig selv i graven, men pop-fænomenet Gulddreng har åbnet kisten og fundet smykker, solbriller, gyldent tøj og masser af bling-bling frem. For en stund.

Gulddreng skal nemlig være med til at redde grundvandet. I hvert fald er Gulddreng det gyldne blikfang i en ny kampagne fra Økologisk Landsforening, som sætter fokus på vores grundvand.

Bag Gulddreng finder vi musiker og sangskriver Malte Ebert, der er oprindeligt er fra Andkær ved Børkop. Han blev et kæmpe fænomen som sit alter ego Gulddreng, som nu genopstår derfor en stund med sangen ”Stop nu” med tilhørende musikvideo. Og i bedste Gulddreng-stil er der er hvid pels, piratfisk og masser af modeller.

Godt nok har Gulddreng misforstået budskabet og synger om at stoppe med at drikke vand, mens det for Malte Ebert er en hjertesag at redde det rene grundvand, vi har tilbage.

- Jeg er vokset op i et hjem, hvor økologi altid har været en del af hverdagen. Min far er biolog og har mange gange fortalt mig om konsekvenserne for miljøet ved brug af sprøjtegift. Derfor var det også helt naturligt for mig at gå ind i dette samarbejde og samtidig bruge figuren Gulddreng til noget yderst konstruktivt i min optik, siger Malte Ebert i en pressemeddelelse.

Malte Ebert er manden bag Gulddreng. Og han er vant til at tænke økologisk. Hans far, Kaare, er biolog, og Malte er vokset op med økologi. Pressefoto

Glimt i øjet

Helle Bossen er ansvarlig for kampagnen fra Økologisk Landsforening står bag, og hun påpeger, at Gulddreng med en stor fanskare kan sikre, at budskabet kommer bredt ud.

- Selv om det er på en alvorlig baggrund, har det ikke været ønsket at lave en skræmmekampagne. Men en kampagne, der sætter tingene på spidsen med et glimt i øjet og som viser, at man selv med en lille indsats kan gøre en stor forskel, understreger Helle Bossen.

Ifølge Økologisk Landsforening er økologi er langt det sikreste valg, hvis man vil skåne grundvandet for mødet med pesticidrester. Ifølge foreningen er er der fundet over 40 pesticider i grundvandet. Og det kan undgås med økologi.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce