Annonce
Billund

Gymnasiedirektør beder elever og lærere passe på: - Lige nu skal vi ikke bidrage til festen

Jesper Dahlmann har indskærpet restriktioner over for elever og medarbejdere her til morgen. - Det er meget vigtigt, at vi ikke bidrager til festen lige nu, siger han. Arkivfoto
Erhvervsgymnasiet Grindsted og Campus i det hele taget ligger kun et stenkast fra den nu nedlukkede Lynghedeskole på Tinghusgade. Det behøver dog ikke betyde en større risiko for ungdomsuddannelserne, siger Jesper Dahlmann, direktør for Erhvervsgymnasiet Grindsted.

Billund Kommune: Situationen med coronasmitte er alvorlig i Grindsted, og derfor har direktør for Erhvervsgymnasiet Grindsted, Jesper Dahlmann, været alvorlig over for sine elever og medarbejdere.

- Jeg har skrevet ud til alle her til morgen for at indskærpe den alvorlige situation, som kommunen står i med det højeste smittetal i hele landet. Det er virkelig vigtigt, at vi ikke bidrager til festen lige nu, understreger Jesper Dahlmann.

Smitten på Lynghedeskolen er endda koncentreret lige omkring Tinghusgade, hvor ungdomsuddannelserne ligger på den anden side af vejen.

Annonce

- Det behøver dog ikke at betyde nogen som helst øget risiko for os, for vi er ikke i relation til dem. Bare fordi vi ligger lige ved siden af, behøver vi ikke være den næste i smittekæden, siger Jesper Dahlmann, der lige nu har to klasser på fuld tid på skolen.

Afgangseleverne er inde 80 procent af tiden, mens 1. og 2. g'erne tilbringer 50 procent af deres tid med hjemmeundervisning og 50 procent på skolen.

1000 tests siden påske

- Vi havde håbet på, at der snart skulle fuldt knald på igen, men nu må vi se. De elever, der er i huset, laver selvtests tirsdag og fredag, og det betyder, at hvis der er én smittet imellem, så bliver vedkommende fanget her, så vi omgående kan gribe ind, siger Jesper Dahlmann.


Ud af de mange tests, der er blevet taget, er der kun én, der har været inkonklusibel.

Jesper Dahlmann, direktør, Erhvervsgymnasiet Grindsted


Siden påske er der blevet gennemført 1000 tests på erhvervsgymnasiet, og endnu er der ingen smittede fundet på denne vis.

- Men vi har én elev, der lige nu er smittet, men vedkommende har ikke været på skolen i perioden, påpeger Jesper Dahlmann, der har gjort meget ud af gentage restriktionerne på skolen med afspritning, afstand og mundbind.

- Jeg har også sagt til eleverne, at de helst skal se så få som  muligt - også når de ikke er på skolen, for det er i de bobler, de har, hvor der er størst risiko for smitte, siger Jesper Dahlmann, der også opfordrer hjemsendte elever til at blive testet to gange ugentligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Annonce