Annonce
Trekantområdet

Gymnasieelever på besøg i virkeligheden

Virksomhedsbesøget var også et led i at gøre eleverne klar til at foretage et oplyst studievalg. Privatfoto

Kolding: At være ingeniør er ikke kun grå tal. Det blev 22 elever fra Kolding Gymnasium klar over, da de forleden besøgte den lokale afdeling af LM Wind Power. Der fik de en rundvisning i de mange muligheder en ingeniøruddannelse kan bringe med sig og mødte en række af de unge medarbejdere.

Niels Bjerre Toftild fra 3.d fik meget ud af dagen hos LM Wind Power: - Det var sjovt at høre, hvad ingeniører laver - og få indblik i hvor kreativt de faktisk arbejder, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Rektor på Kolding Gymnasium, Momme Mailund, mener virksomhedsbesøg er en god måde at engagere eleverne på:

- Når eleverne skal koble teori og praksis i et projekt sammen med en virksomhed eller en institution, lærer de bedre.

En prognose foretaget af Ingeniørforeningen IDA og Dansk Industri for Engineer the future vurderer, at der i 2025 vil mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Studievalg Sydjylland og Danmarks teknologiske alliance Engineer the future stod bag besøget. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Tjek her: Sådan stemte din politiker i Jytte Jensen-sagen

Annonce