Annonce
Vejle

Hård kost: 25 betonfliser viser Vejles ånd

Her er nogle af fortidens spinderipiger, der indgår i Britta Egebjergs fliseprojekt med personer fra Vejles historie. Foto: Leif Baun
Flere kunstnere er i gang med at skabe bidrag til kommunens projekt Album 2020. Fotograf Britta Egebjerg klæber fotos på fliser af vejlensere med en rolle i byens historie.

Vejle: Britta Egebjerg er netop nu ved at vaske Vejles "bund og ånd" frem til værket "Vindens Vægt". Det består af 25 trædesten, der skal placeres i et fem gange fem kvadrat som en mosaik i græsplænen ved Sct. Johannes Kirke.

Det er en del af Vejle Kommunes initiativ "Album 2020 - kunst i det offentlige rum."

- Det er et enormt spændende projekt, der samler mange aktører: Stadsarkivet har hjulpet med at finde de gamle fotos. Også erhvervslivet indgår i den kulturelle sammenhæng i form af Stark, der er sponsor for materialer, fortæller Britta Egebjerg.

Annonce

Hun glæder sig over, at det bliver en langtidsinstallation, fordi menighedsrådet ved kirken ønsker, at fliserne skal blive liggende efter september.

Planen er, at de skal afsløres 21. august som en del af Trekantområdets Festuge.

Fotos under skibslak

Hendes arbejde foregår på Billedskolen Stjernedrys. Hun bruger betonfliser, der er 30 centimeter på hver led, hvorpå hun limer papirbilleder af personer, der spiller en rolle i historien om Vejles tilblivelse. Det dækkes under lag af lim og skibslak for holdbarhedens skyld.

Britta Egebjerg klæber først papirbillederne på cementfliser. Derefter dækkes de med lim og skibslak, så de kan holde til at ligge ude. Foto: Leif Baun

- Jeg tænkte over, hvem byen er grundlagt af. Men så opdagede jeg, at referencerammen for vore erindringer ligger i de levende mennesker, der har haft hænderne nede i tingene: Spinderipigerne og smedesvendene.

Annonce

Både døde og levende

Der er naturligvis en del billeder af personer, der forlængst er døde. Men der er også nulevende med, som Britta Egebjerg har fotograferet. Hun har haft sin egen liste af emner, men har også fået forslag fra forskellige andre. Hun har haft, hvad hun kalder en "bred dialog" med folk om navne og historier.

Britta Egebjerg har valgt 25 fotos af mennesker fra Vejles historie. Nederst ses Anders Sørensen Vedel, der levede fra 1542 til 1616. Foto: Leif Baun

- Voksne deler viden, husker og fortæller. Børn forundres og spørger. Det handler om identitet og spejling og har tydeligvis ramt noget. Dét er kunsthistorie på absolut folkelig plan. Og jeg elsker det, siger hun.

Der vil være et katalog i kirken, der fortæller om personerne på de 25 billeder. Desuden håber Britta Egebjerg at kunne skaffe penge til at lave klassesæt til skolerne.

Vindens vægt

Britta Egebjergs 25 trædesten ved Sct. Johannes Kirke på Boulevarden i Vejle har titlen Vindens Vægt og rummer følgende portrætter af vejlensere:

  • Jacob Gade, komponist.
  • Eleonora Sørensen, ledende børnebibliotekar i Vejle 1932-64.
  • Jørgen Munch-Christensen, boghandler, byrådspolitiker, frihedskæmper.
  • Harald Kidde, digter.
  • Anders Sørensen Vedel, historiker og forfatter.
  • Olga Knudsen, kvindesagsforkæmper og politiker.
  • Evald Tang Christensen, folkemindesamler.
  • Anton Berntsen, forfatter.
  • Spinderipigerne - Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi A/S
  • Fiskerkoner ved Tirsbæk Strand.
  • Smede/formere - C.M. Hess.
  • Inger Christensen, digter/lyriker.
  • Einar Wegener/Lili Elbe, kunstmaler.
  • Albert Bertelsen, kunstmaler.
  • Lene Vestergaard Hau, forsker.
  • Karen Klint, tidl. folketingsmedlem gennem 21 år.
  • Ulrik Gräs, forfatter.
  • Lars Ravn, billedkunstner.
  • Birgitte Arffmann, Vejles første kvindelige præst.
  • Kirstine Seligmann, grundlægger af Seligmann Skolen.
  • Maria Søstrene/Søster Sidonia.
  • Dandymedarbejdere
  • Frederik Iversen, spillemand.
  • Mille Gade, svømmer.
  • Inga Christensen, stifter af Ingas småkager, Ingadane
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Annonce