Annonce
Jelling

Hæder til Hauge: En frivillig klublegende

Elin Søbye fra DBU Jylland overrækker sølvnål og diplom til Jakob Hauge, der i mere end 25 år har siddet som kampfordeler i Jelling fS. Foto: Søren Fjordside
Over 25 års frivilligt arbejde kræver det for at få DBU's sølvnål, og så længe har Jakob Hauge været med i fodboldafdelingen i Jelling fS. Derfor fik han i sidste uge overrakt den fine hæder. Han er en af dem, hvor man ikke opdager, at han er der, men man opdager, når han ikke er der, lød nogle af ordene i forbindelse med overrækkelsen.

Jelling: 25 års frivilligt arbejde kræver det for at blive indstillet til at modtage en sølvnål fra Dansk Boldspil Union - i daglig tale DBU. Og når man har været kampfordeler i Jelling i længere tid end det, fortjener man en hæder.

Derfor havde fodboldafdelingen i Jelling fS indstillet Jakob Hauge til at modtage DBU's sølvnål, og den fik han så overrakt i sidste uge.

- Jakob er i Jelling det, man nok vil betegne som en frivillig klublegende. Han har været trofast kampfordeler i mere end 25 år; han er med til at arrangere Gorms Cup, som han har været ansvarlig for i 10 år; og han er med til at arrangere vores sponsorstævne for senior og oldboys. Han er den mest ordentlige mand, der altid sørger for, at tingene er, som de skal være. Man kan altid regne med ham. Han får altid gjort tingene færdigt, og det bliver gjort på den rigtige måde, siger Thomas Andersen, der, som formand for fodboldafdelingen, har været med til at indstille ham, og som også sagde et par ord i forbindelse med overrækkelsen.

Annonce

Han er den mest ordentlige mand, der altid sørger for, at tingene er, som de skal være. Man kan altid regne med ham. Han får altid gjort tingene færdigt, og det bliver gjort på den rigtige måde.

Thomas Andersen, formand for fodboldafdelingen i Jelling fS

Sidder i kulissen

Det samme gjorde Elin Søbye, der var med fra DBU for at overrække hæderen, og Thomas Andersen vil hellere referere et citat fra det, hun sagde.

- Jakob er ikke den mest profilerede, men en af dem, der sidder i kulissen, og som Elin Søby sagde det, så opdager man ikke, at han er der, men man opdager, når han ikke er der. Heldigvis vil han gerne blive ved i mange år endnu, siger fodboldformanden.

En meget ydmyg mand

Til overrækkelsen var der lige på den gode side af 20 fremmødte, der blandt andet talte nuværende spillere og trænere, men også tidligere formænd og bestyrelsesfolk, der har arbejdet tæt sammen med Jakob Hauge.

Thomas Andersen havde håbet på lidt flere, men der var blandt andet et par senior- og oldboys-hold, der skulle spille, og kampfordeleren selv vidste jo ikke, at han skulle hædres.

- Jeg tror faktisk ikke, han havde set den komme, og vi prøvede at lave det som en overraskelse. Han er meget ydmyg, så han kunne godt have fundet på at sige nej, siger Thomas Andersen, der dog er ret sikker på, at Jakob Hauge blev glad for hædren.

Sammen med DBU's sølvnål fik Jakob Hauge også lokalunionens sølvemblem, der kan gives efter 15 års frivilligt arbejde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Borgmesterkandidat med kampgejst: Han har ført sag mod sin egen kommune og været i strid med fagbevægelsen

Annonce