Annonce
Udland

Over 220 er såret under sammenstød i Libanons hovedstad

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Præsident anmoder hæren om at genoprette roen i Beirut, hvor demonstranter og politi støder sammen.

Over 220 personer er såret under voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter i Libanons hovedstad, Beirut. Landets præsident har lørdag aften bedt hæren om at gribe ind.

Mens ambulancers sirener høres hen over Beirut, så kan Røde Kors fortælle, at 80 sårede er bragt til hospitaler, mens godt 140 personer bliver behandlet ude i gaderne.

Det er det største antal sårede under de sidste tre måneder store demonstrationer i den libanesiske hovedstad mod regeringen og korruption.

Maya, en 23-årig kvinde, siger, at hun protesterer, fordi politikerne ignorerer kravet om at få smidt den gamle politiske klasse ud.

- Det er som om, de ikke har fået øje på vores bevægelse. Folkelig vrede er løsningen, fastslår hun.

Libanons præsident, Michel Aoun, har bedt landets hær om at genoprette roen i det centrale Beirut, skriver Reuters.

Meldingen kom, mens politi og demonstranter lørdag aften stødte sammen i byens gader.

Aoun beder de militære styrker om at "værne om sikkerheden for fredelige demonstranter og offentlig og privat ejendom i Beiruts midte".

Der har været sammenstød mellem politi og demonstranter ved parlamentet. Her forsøgte demonstranter at trænge ind i parlamentets bygning. Flere banker har fået smadret deres ruder.

De kaster med sten og bruger jernstænger mod sikkerhedsstyrkerne. Politiet svarer igen med tåregas og gummikugler.

Indenrigsminister Raya el-Hassan kalder urolighederne for uacceptable.

- Jeg har altid fasthold retten til at protestere. Men det er værdigt til fordømmelse, når protesterne udvikler sig til åbenlyse angreb på sikkerhedsstyrkerne og på offentlig og privat ejendom. Det er slet ikke acceptabelt, siger han

Libanon har siden 17. oktober været ramt af omfattende protester mod regeringen.

Mange unge har sluttet sig til demonstrationerne for at udtrykke deres vrede over korruption og dårlige leveforhold.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Annonce