x
Annonce
Læserbrev

Hærvejsmotorvej og tilskud til støjdæmpning af ejendom

Læserbrev: Når man læser VVM-redegørelsen fra Vejdirektoratet på side 87, ser man, at man kan få maksimalt 135.000 kroner i tilskud til støjsikring af sin ejendom, hvis ens bolig belastes med over 63 db.

Hvad skal man med denne erstatning? Et lille eksempel:

Jeg har en dejlig nyere ejendom på 350 kvadratmeter, liggende i den dejligste natur, uden naboer og med masser af natur i nærheden. Alene en motorvej i baghaven med støj over 73 decibel gør min ejendom totalt usælgelig. Alene værditabet orker jeg ikke at nævne. Skulle jeg så smide et fem-seksciffret beløb af egen lomme for at kunne modtage en "donation" på kr. 135.000, så jeg kan holde ud at være indendøre i mit hus? Og hvad med min have og jord omkring min ejendom? 135.000 kroner er helt til grin.

Jeg er bestemt ikke den eneste i denne mulige situation og kommer den luksusmotorvej i Jylland, må regeringen i den grad hoste op med den store pengepung og købe os fri af vores usælgelige og ubeboelige ejendomme. En ting er, at vores ejendomme ikke kan sælges, men vi vil heller ikke kunne holde ud at opholde os uden for huset, da der i mit tilfælde vil være trafikstøj på mere end 73 decibel. Og hvad så hvis der er vestenvind og vejbanen er våd. Det tør jeg slet ikke tænke på.

Vejdirektoratet holder i denne uge borgermøder omkring VVM-undersøgelse af en Midtjysk Motorvej. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce