Annonce
Ikast-Brande

Høj score til Brande-institutioner

Leder af Socialpsykiatrisk Center Syd (Ørbæklund), Linda Engelbreth, er overbevist om, at resultatet i år bliver mindst lige så godt. Arkivfoto: Ejgil Jessen Hansen
Annonce

Brande: På sundheds- og omsorgsudvalgets nylige møde fik udvalgsmedlemmerne en skriftlig orientering om resultatet af det tilsyn, som Socialtilsyn Midt har foretaget af kommunens tilbud til udsatte børn, unge og voksne. Tilsynet er gennemført i 2019.

I Brande drejer det sig om Brande Åcenter og Socialpsykiatrisk Center Syd, Ørbæklund. Brande Åcenter er et bo- og aktivitetstilbud til unge og voksne, der har et betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsniveau. Socialpsykiatrisk Center, Syd er et tilbud til psykisk sårbare unge og voksne, der varigt eller midlertidigt har behov for støtte.

Tilsynet, som foretages mindst 1 gang årligt har haft fokus på syv områder, og resultaterne for de to Brande-institutioner har været i top.

Særligt Socialpsykiatrisk Center Syd har fået en score, der er meget tæt på maksimum jfr. nedenstående tabel. Linda Engelbreth er selvfølgelig stolt over resultatet. Hun fortæller i øvrigt, at Socialtilsyn Midt netop har aflagt besøgt for at kigge institutionen efter i kortene, og Linda Engelbreth er overbevist om, at resultatet igen i år er i top.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce