Annonce
Jelling

Højagercentret fik sine tre cykeltaxi'er

Inga Nederby Rasmussen, kendt som Vejles Elga Olga, og lederen af Højagercentret, Anna Laurberg klippede den røde snor til de tre rickshaws, som plejehjemmet fik i går. Foto: Leif Baun

Torsdag eftermiddag fik plejehjemmet tre rickshaws fra Christiania Smedje

Jelling: Så er Jelling Cykeltaxi godt oppe og køre. I går ankom nemlig de tre rickshaws, som fremover kan køre rundt på egnen med to ældre foran og en cykelpilot til at gøre benarbejdet bag dem.

- På lørdag klokken 10 afvikler Højagercentret sit årlige loppemarked, og det giver os en enestående mulighed for at præsentere Jelling Cykeltaxi for byens borgere og derigennem forhåbentlig rekruttere flere piloter. I øjeblikket har vi syv. Jeg håber, at mange vil være med til at bemande cyklerne, da det giver mulighed for prøveture til publikum, siger Søren Germann, der er idémand bag projektet. Det har fået 180.000 kroner fra Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati.

På lørdag koster turene 20 kroner pr. person.

Man tænker sig en solbeskinnet formiddagstur gennem den smukke natur til Bindeballe som et oplagt udflugtsmål for cyklerne, der har et batteri til at hjælpe piloten. Men vejret...

- Det har været et lidt langt tilløb, og vi er blevet overhalet af efterårsvejret, erkender Søren Germann.

Det satte også sit præg på begivenheden i går. Da den røde snor skulle klippes over måtte det foregå inde i Højagercentret, fordi regnbygerne faldt med korte mellemrum.

Efter at de fremmødte havde sparket dæk og drukket et glas bobler, fortalte Dorthe Pedersen fra "Cykling Uden Alder" piloter og medarbejdere fra Højagercentret om de erfaringer, der er gjort med cykling med ældre andre steder i landet.

Her siger Peder Ballegaard "tak for alt i den tid, vi har kendt hinanden" til en af de ansatte, Vicky Møller, før han som den første skal ud på en tur med en af de nye køretøjer i "Jelling Cykeltaxi". Foto: Leif Baun
De tre personers cykler har foruden otte gear på baghjulet også en batteridrevet hjælpemotor, der gør især stigningerne til en leg. Foto: Leif Baun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce