Annonce
Vejle

Højere og flere millioner kroner dyrere: Parkeringshus får plads til ekstra biler

Byggeriet ved Vejle Sygehus er gået i gang og slutter efter planen først efter sommerferien 2019. Foto: Region Syddanmark

I stedet for fem etager bliver parkeringshuset i krydset ved Horsensvej og Skovgade på seks etager. Det gør projektet dyrere og udskyder åbningen. Alligevel giver beslutningen ifølge bygherren god mening.

Annonce

Vejle: Det nye parkeringshus ved Vejle Sygehus bliver større end planlagt.

Udgangspunktet var, at den runde bygning i krydset ved Horsensvej og Skovgade skulle rumme 337 pladser til patienter, pårørende og medarbejderes biler. Nu bliver der højst sandsynligt 52 flere parkeringspladser.

I hvert fald hvis politikerne i Region Syddanmark som forventet giver grønt lys.

Først skal sagen vendes i anlægs- og innovationsudvalget og siden i forretningsudvalget samt regionsrådet.

Giver de lov, koster huset rundt regnet seks millioner kroner oven i de 45 millioner, som man sidste år satte af til formålet på budgettet.

Men det giver rigtig god mening, mener Tom Slott. Han er bygherrerådgiver for regionen og har fulgt processen fra start til nu, hvor han hver uge kigger forbi pladsen, hvor entreprenøren 5E Byg er rykket ind.

Sygehuset har brug for flere pladser, og så kan vi da ligeså godt få dem lavet nu.

Tom Slott, bygherrerådgiver, Region Syddanmark
Parkeringshusets lameller af glas skal lyse aftenen og natten op for de forbipasserende. Her set fra Skovgade. Tegning: 5E Byg
Annonce

Brug for flere pladser

- Sygehuset har brug for flere pladser, og så kan vi da lige så godt få dem lavet nu. Skal man på et senere tidspunkt have fat i håndværkere og maskiner, vil det blive meget dyrere, siger Tom Slott.

At parkeringshuset kommer til at skyde mere op i højden, giver ingen problemer med lovgivningen. Lokalplanen med en dispensation siger god for i alt syv etager. Nu bliver byggeriet seks i stedet for de fem.

Hvorfor ikke bygge fuldt ud, når I nu er i gang?

- Det er lidt kringlet, men da der er tale om en EU-licitation, må man kun udvide projektet økonomisk med 15 procent i forhold til håndværkerudgiften. Herudover skal arbejdet konkurrenceudsættes for, at det kan lade sig gøre, svarer bygherrerådgiveren.

Med de ekstra pladser står bygningen først færdig efter sommerferien 2019 og ikke før.

Lokalplanen med en dispensation siger god for i alt syv etager. Nu bliver byggeriet seks i stedet for de planlagte fem. Foto: Region Syddanmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce