Annonce
Børkop

Højskolen vil gerne være med til at samle byen og dens park

Pladsen foran Børkop Højskole kan bruges som samlingssted for byens borgere. Højskolen er åben for ændringer. Foto: Torben Glyum
Børkop har fået en langstrakt park. Men Børkop Højskole deler parken i to. Højskolen vil gerne være med til at binde parken mere sammen, og det projekt kan du deltage i.
Annonce

Børkop: Et samlingspunkt.

Sådan skal den "nye" park i Børkop gerne være. Den er et led i den langstrakte grønne kile, der snor sig gennem byen. Men undervejs møder kilen et grønt punkt, der ikke er åbent for offentligheden, nemlig Børkop Højskole.

Men det skal der gerne laves om på, til dels i al fald. Det er højskolen selv, der byder op til, at der kan bygges bro mellem parkerne.

- Vi vil gerne stille vores "forplads" til rådighed, og med den rette fremtidige udformning kan dette område være med til at binde de to halvdele af parken sammen. Og samtidig kan den måske også bruges som "samlingspunkt" for diverse aktiviteter, hvad enten det er dagplejemødre, cyklister og så videre, lyder det i en pressemeddelelse fra højskoleforstander Robert Bladt.


Med den rette fremtidige udformning kan dette område være med til at binde de to halvdele af parken sammen.

Robert Bladt, højskoleforstander


Hvad der præcist skal ske, vides endnu ikke. Men det skal der findes ud af, og dermed har borgerne mulighed for at påvirke fremtiden.

Der lægges op til, at projektet udarbejdes i samarbejde med Vejle Kommune, som et selvstændigt forløb, som kaldes Byens Rum og er en del af Sund By-netværket, et samarbejde mellem 54 kommuner.

Det arbejde blev sat i søen i starten af foråret, men coronaen satte foreløbig stopper for det.

Annonce

Konkrete tiltag

Lokalt i Børkop skal der udarbejdes konkrete forslag til højskolens forplads. De forslag skal så bedømmes i et modelværktøj, hvor der er 14 kriterier. Det er en måde at skære ind mere til benet.

Borgerne opfordres til at melde sig til en arbejdsgruppen, og man skal ikke frygte, at det bliver et kæmpe arbejde, der vil tage meget af ens tid, lyder det fra folkene bag projektet.

Man kan høre og lære mere, når der torsdag 29. oktober er borgermøde på højskolen.

Undervejs vil Robert Bladt være indlægsholder omkring projektet.

Borgermødet bliver også live-streamet på Børkop.dk. Der er start klokken 19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce